Nægtelse af fradrag for advokat- og låneomkostninger ved kapitalfondsopkøb

Sagen omhandlede Landsskatterettens afgørelse vedrørende nægtet fradrag for advokat- og låneomkostninger, som H1 A/S havde afholdt i forbindelse med et kapitalfondsopkøb af en dansk koncern, H4 A/S, via et nystiftet dansk selskab.

SKAT havde nægtet fradrag for advokatudgifter på i alt 742.900 kr. og låneomkostninger på 8.312.500 kr.

Advokat- og revisorudgifter

H1 A/S, et skuffeselskab stiftet i januar 2005 og ejet af et Jersey-baseret selskab (H2), som igen var ejet af to kapitalfonde, blev anvendt til opkøb af aktierne i H4 A/S. Opkøbet blev endeligt gennemført primo marts 2005. H1 A/S fratrak advokatudgifter til Advokatvirksomheden R7 (392.900 kr.) og Advokatvirksomheden R4 (350.000 kr.) i årsrapporten for 2005. Udgifterne til Advokatvirksomheden R4 vedrørte bl.a. forberedende rådgivning, due diligence, transaktionsstruktur, forhandlinger, finansiering og post-completion issues. Udgiften til Advokatvirksomheden R7 var H1 A/S' andel af juridisk rådgivning til F3-Bank i forbindelse med finansiering.

SKAT anså udgifterne som ikke-fradragsberettigede projektomkostninger i overensstemmelse med principperne i Højesterets domme SKM2008.465.HR, SKM2007.775.HR, og SKM2007.773.HR. SKAT argumenterede, at aftaleparten reelt var Kapitalfondens danske managementselskab, og at udgifterne ville have været afholdt af Kapitalfonden, hvis opkøbet ikke var lykkedes. SKAT mente, at H1 A/S ikke var rette omkostningsbærer, og at udgifterne var en del af et erhvervet investeringsprojekt.

Selskabet påstod principalt fradrag for advokatudgifterne efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1, idet udgifterne var afholdt i forbindelse med selskabets udvidelse af den bestående virksomhed ved købet af H4-koncernen. Subsidiært påstod selskabet, at udgifterne skulle godkendes som låneomkostninger eller tillægges anskaffelsessummen på aktierne efter Ligningsloven § 8 J, stk. 3.

Låneomkostninger

H1 A/S havde selvangivet fradrag for låneomkostninger på 14.398.116 kr., hvoraf 8.312.500 kr. var bestridt. Den 30. januar 2005 indgik H1 A/S to samtidige og gensidigt afhængige aftaler med F3-Bank: en "Facility Agreement" vedrørende en langfristet kredit og en "Zero coupon note issuance agreement" vedrørende udstedelse af nul-procents obligationer (kortfristet kreditfacilitet). Beløbet på 8.312.500 kr. var beregnet som 1,25 % af 665.000.000 kr., relateret til den langfristede finansiering.

SKAT argumenterede, at de to låneaftaler skulle ses som en samlet finansieringspakke, da det allerede ved aftaletidspunktet blev aftalt, at nulkupongældsbrevene skulle refinansieres med langsigtede lån. SKAT mente, at låneomkostningerne på 8.312.500 kr. vedrørte lån med en løbetid over 2 år, og derfor ikke kunne fratrækkes direkte i 2005 i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 3, litra c, men skulle fratrækkes i takt med afviklingen af lånet.

Selskabet påstod principalt fradrag for de selvangivne låneomkostninger på 8.312.500 kr. Selskabet henviste til, at låneaftalen for nulkupongældsbrevene havde en løbetid på under 2 år (lånedato 30. januar 2005, seneste afviklingsdato 31. marts 2006, faktisk indfriet 16. december 2005). Selskabet anførte, at det var normal praksis, at en samlet finansieringspakke bestod af både kortfristet og langsigtet finansiering, og at et tilsagn om ny lånefinansiering ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af aftalegrundlaget. Selskabet mente, at der ikke var den nære sammenhæng mellem finansieringerne, som SKAT anførte, og at selskabet ikke var forpligtet til at udnytte tilsagnet om langfristet lån.

Provenuet fra de kortfristede nulkuponlån var som følger:

De fradragne renter ved refinansiering var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for både advokat- og låneomkostninger.

Advokat- og revisorudgifter

Landsskatteretten lagde til grund, at H3 i hele opkøbsprocessen handlede på vegne af Kapitalfonden. Da aktieerhvervelsen kunne sidestilles med køb i henhold til en "eller ordre klausul", som det var tilfældet i SKM2012.70.HR, blev det anset for en udvidelse af Kapitalfondens virksomhed. Dette betød, at H1 A/S ikke kunne fratrække udgifterne ved sin indkomstopgørelse i henhold til Ligningsloven § 8 J, stk. 1, ligesom selskabet heller ikke kunne tillægge udgifterne anskaffelsessummen for aktierne efter Ligningsloven § 8 J, stk. 3.

Låneomkostninger

Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at selskabet ved optagelsen af den kortfristede finansiering i F3-Bank ikke samtidigt forpligtede sig til at lade den afløse af en langfristet finansiering hos F3-Bank i overensstemmelse med vilkårene i "Facility Agreement". De betalte låneomkostninger på 8.312.500 kr. måtte efter deres karakter og sammenhængen mellem aftalerne anses for at udgøre betalingen for at få stillet den samlede "finansieringspakke" til rådighed. Da den samlede finansieringspakke havde en løbetid på over 2 år, kunne låneomkostningerne ikke fratrækkes direkte i indkomståret 2005 i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 3, litra c. Fradrag skulle i stedet opnås i takt med afviklingen af lånet, hvilket ikke skete i 2005.