Command Palette

Search for a command to run...

Tinglysningsafgift skulle beregnes af senest offentliggjorte ejendomsværdi trods senere nedsættelse

Dato

25. november 2009

Hoved Emner

Tinglysningsafgift

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Tinglysningsafgift, Afgiftsgrundlag, Ejendomsværdi, Offentlig vurdering, Anmeldelsestidspunkt, Væsentlige forandringer

Sagen omhandler beregningen af tinglysningsafgift ved overdragelse af en ejendom. Købesummen var aftalt til 8.500.000 kr., men den senest offentliggjorte ejendomsværdi på anmeldelsestidspunktet var 15.700.000 kr. SKAT opkrævede yderligere tinglysningsafgift baseret på den højere ejendomsværdi.

Klageren argumenterede for, at ejendommens reelle værdi var faldet markant siden den seneste vurdering, og at købesummen derfor skulle anvendes som afgiftsgrundlag. Klageren henviste til, at ejendommen havde stået tom, og at en senere vurdering, foretaget efter anmeldelsen, havde nedsat værdien til 8.950.000 kr. Klageren mente, at betingelserne for at fravige hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2 var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten lagde vægt på, at tinglysningsafgift som udgangspunkt skal beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi på anmeldelsestidspunktet, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2.

På anmeldelsestidspunktet den 26. januar 2009 var den senest offentliggjorte ejendomsværdi 15.700.000 kr., hvilket var højere end den aftalte købesum på 8.500.000 kr. Derfor skulle afgiften beregnes af ejendomsværdien.

Landsskatteretten bemærkede, at en lavere, ændret ejendomsværdi kun kan anvendes, hvis ejeren har modtaget meddelelse om ændringen før anmeldelsen til tinglysning. I denne sag blev meddelelsen om den nedsatte ejendomsværdi først udstedt den 19. august 2009, altså efter anmeldelsestidspunktet.

Retten fandt heller ikke, at undtagelsen om "væsentlige forandringer" i Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2 kunne anvendes. At ejendommen havde stået ubenyttet i en periode, blev ikke anset for en sådan væsentlig, fysisk forandring, som loven sigter til (f.eks. nybyggeri eller større tilbygning).

Da afgiften oprindeligt var betalt på baggrund af den for lave købesum, var SKATs efteropkrævning, inklusiv en forhøjet afgift i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 20, berettiget. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Lignende afgørelser