Beskatning af fri bil - Hovedanpartshaver - Erhvervsmæssig anvendelse - Ligningsloven § 16

Sagen omhandler et pålæg om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af værdien af fri bil for en hovedanpartshaver i årene 2007 og 2008. Skattecentret havde truffet afgørelse om, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil, og at selskabet skulle foretage en ekstra indberetning til E-indkomst samt fremover indeholde A-skat og AM-bidrag.

Selskabet, der driver handel med dame lingeri, havde leaset en Mitsubishi Grandis 2,0 DI-D Van, indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig brug. Bilen var ikke specialindrettet. Ved en kontrolaktion observerede SKAT varebilen parkeret ved hovedanpartshaverens private adresse en søndag. Hovedanpartshaveren oplyste, at bilen blev anvendt til transport af dekorationsmateriel og varer, da selskabets forretningslokaler ikke havde tilstrækkelig opbevaringsplads, og derfor blev bopælen anvendt som lager. Det blev oplyst, at bilen kørte ca. en gang om ugen mellem bopælen og forretningen, ofte uden for butikkens åbningstid, og at den lejlighedsvis overnattede ved bopælen. Der var ikke ført kørebog.

Skattecentret fandt, at varebilen var anvendt både privat og erhvervsmæssigt, og at kørslen mellem bopælen (lager) og selskabets adresse var privat kørsel, da bopælen ikke kunne anses som en arbejdsplads i Ligningsloven § 9 B's forstand. Desuden var der en formodning for privat rådighed, da hovedanpartshaveren var eneanpartshaver, og dette var ikke sandsynliggjort modsat ved en kørebog eller lignende.

Klageren gjorde gældende, at varebilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, og at privat befordring skete med husstandens private biler. Det blev anført, at bilen som hovedregel var parkeret ved selskabets adresse, og at den lejlighedsvise hjemtagelse skyldtes erhvervsmæssig kørsel dagen efter til kunder, leverandører eller afhentning af varer fra lageret på bopælen. Klageren henviste til SKM.2008.354.SKAT (25-dages reglen) og en 60-dages regel, der skulle tillade lejlighedsvis kørsel mellem hjem og arbejde uden skattemæssige konsekvenser. Klageren mente, at beskatning af fri bil og selskabets indeholdelsespligt ikke skulle finde sted, da bilen var 100 % erhvervsmæssigt anvendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om beskatning af fri bil og selskabets indeholdelsespligt. Afgørelsen bygger på følgende begrundelse:

• Skattepligtig indkomst: Værdien af vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder skal medregnes i den skattepligtige indkomst, når det har tilknytning til et ansættelsesforhold, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1. Beregningen af den skattepligtige værdi fremgår af Ligningsloven § 16, stk. 4.

• Firmabiler på gule nummerplader: Firmabiler, der er registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er ikke omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

  • Bilen skal være en varebil omfattet af Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1 (gulpladebil, ikke afgiftspligtig efter lov om afgift af vejbenyttelse).
  • Der må ikke være betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter Vægtafgiftsloven § 2.

• Indeholdelsespligt: Værdien af fri bil anses som A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil skal ske på samme tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Fri bil indgår i bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med de samme værdier som for A-indkomst, og den, der opgør bidragsgrundlaget, er pligtig at indeholde bidrag, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 9.

• Bevisbyrde: Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat. For at ændre dette udgangspunkt har SKAT bevisbyrden for, at der er kørt privat i selskabets bil.

• Kørsel mellem bopæl og virksomhed: Kørsel mellem privat bopæl og virksomhedens adresse anses som udgangspunkt ikke for at være kørsel i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. SKM 2005.415 ØLR og SKM 2005.494 ØLR. At bopælen tillige anvendes som lager for selskabet medfører ikke, at denne kan anses som værende en arbejdsplads, og at kørslen mellem bopælen og selskabet er kørsel mellem arbejdspladser i Ligningsloven § 9 B's forstand. Denne kørsel er derfor privat kørsel.

• Rådighed og dokumentation: Landsskatteretten lagde til grund, at varebilen som udgangspunkt ikke har været parkeret ved forretningen, da det ikke var dokumenteret, at selskabet havde rådighed over en parkeringsplads ved forretningen. Hovedanpartshaveren blev anset for at have rådighed over selskabets varebil til både privat og erhvervsmæssig anvendelse, da det ikke var sandsynliggjort ved ført kørebog eller lignende, at bilen ikke havde stået til rådighed for privat brug.

Landsskatteretten stadfæstede derfor afgørelsen, hvorefter selskabet tilpligtes at indeholde A-skat og bidrag af den skattepligtige værdi af bilen, der er stillet til rådighed for privat anvendelse.