Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2023/1 SF.L L 110
Dato
9. februar 2024
Vedtaget
19. april 2024
Ikraft
24. april 2024
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændringer i repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven for at styrke og effektivisere myndighedernes sagsbehandling på udlændingeområdet. Ændringerne omfatter bl.a. kommunernes vejledningspligt, ydelsesstrukturen for repatrieringshjælp, Hjemrejsestyrelsens beføjelser i udsendelsessager og reglerne for opholdstilladelse som udsendelseshindret.
Adgang til Indkomstregistret: Kommunerne får terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Formålet er at lette kommunernes arbejde med at identificere udlændinge, der har modtaget offentlige ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder, og som derfor skal have dedikeret vejledning om repatrieringsordningen. Dette gælder især for borgere, der er flyttet mellem kommuner.
Obligatorisk Høring af Politiet: Kommunalbestyrelsen skal fremover i alle sager om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand indhente en udtalelse fra politiet. Tidligere var dette kun påkrævet ved mistanke. Formålet er at vurdere, om ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, der kan udgøre en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiet vil som udgangspunkt høre Politiets Efterretningstjeneste (PET) i disse sager.
Ny Ydelsesstruktur for Repatrieringshjælp: Der indføres en ny, forenklet ydelsesstruktur, hvor hjælpen udbetales i tre dele. Denne del af loven træder i kraft efter ministerens bestemmelse. Strukturen er som følger:
| Ydelsesdel | Betingelse | Beløb (voksen ≥18 år) | Beløb (barn <18 år) |
|---|---|---|---|
| Del 1: Afrejse og ankomst | Umiddelbart før udrejse | 26.814,56 kr. | 16.088,74 kr. |
| Del 2: Indledende etablering | Efter ankomst i hjemlandet | 75.080,77 kr. (med reintegrationsbistand) / 91.169,50 kr. (uden) | 42.903,29 kr. |
| Del 3: Varig tilbagevenden | Efter 12 mdr. / udløb af fortrydelsesret | 85.806,59 kr. | 48.266,21 kr. |
Vurdering af "Udsendelseshindret": Kompetencen til at vurdere, om en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, overføres fra Udlændingestyrelsen til Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsestyrelsen skal af egen drift vurdere dette 18 måneder efter udløbet af udrejsefristen.
Hvis en person vurderes at være udsendelseshindret, sendes sagen til Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse om opholdstilladelse.
Hvis personen ikke vurderes at være udsendelseshindret, træffer Hjemrejsestyrelsen en afgørelse, der kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.
Udvidet adgang til oplysninger: Kredsen af personer, hvis sagsakter kan videregives til Hjemrejsestyrelsen til brug for udsendelse, udvides. Hvor det før primært gjaldt personer med afslag på asyl, omfatter det nu alle udlændinge med pligt til at udrejse.
Videregivelse af Helbredsoplysninger: Der indføres en pligt for myndigheder, institutioner og sundhedspersoner til efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen at videregive helbredsoplysninger fra patientjournaler m.v. uden udlændingens samtykke. Dette er for at vurdere, om:
Udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse.
Der skal træffes særlige forholdsregler under udsendelsen.
Der er behov for lægeordineret medicin.
Fastsættelse af Indrejseforbud: Hjemrejsestyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse om indrejseforbud, når styrelsen konstaterer, at en udlænding ikke er udrejst inden for sin udrejsefrist. Dette skal gøre sagsbehandlingen mere smidig, da sagen ikke længere skal sendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for denne afgørelse.
Præcisering af regler for forlængelse af opholdstilladelse: Lovforslaget indeholder tekniske justeringer, der tydeliggør, at de skærpede regler for inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge og deres familier også gælder ved afgørelser om nægtelse af forlængelse. Dette er en kodificering af gældende praksis og medfører ikke materielle ændringer.

Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.

Sidste år rejste 665 flygtninge og familiesammenførte frivilligt tilbage til Syrien med økonomisk støtte fra Danmark. Det er et rekordhøjt antal, som bidrager til, at nettoindvandringen af syrere er negativ. Ministeren håber, at stadig flere vil rejse frivilligt hjem i 2026.

Lovforslaget har til formål at samle og systematisere reglerne for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark i en ny, selvstændig lov: hjemrejseloven. Loven skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver og regulere en udlændings forhold fra tidspunktet for en endelig afgørelse om, at vedkommende ikke har ret til ophold, og frem til udrejsen er gennemført. Lovforslaget indeholder en række nye initiativer og samler eksisterende regler fra bl.a. udlændingeloven.
Lovens udgangspunkt er, at en udlænding uden lovligt ophold har (§ 1). Hjemrejsestyrelsen får ansvaret for at kontrollere og bistå med udrejsen, mens politiet yder bistand, når magtanvendelse er nødvendig.
Fra 1. august 2020 er en række centrale opgaver på udsendelsesområdet flyttet fra Udlændingestyrelsen og politiet til den nye Hjemrejsestyrelse.
En central del af loven er pligten til at medvirke til egen udrejse (§ 3). Dette indebærer at medvirke til at fastlægge sin identitet, skaffe rejsedokumenter og deltage i samtaler med myndighederne. Hjemrejsestyrelsen træffer en formel afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvirker. Denne afgørelse har betydning for adgangen til ydelser som f.eks. hjemrejsestøtte. En udlænding, der i første omgang ikke medvirker, kan senere få en afgørelse om medvirken, hvis vedkommende aktivt samarbejder over en periode.
Der indføres en obligatorisk digital kommunikationsløsning for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 4). Meddelelser sendt via denne løsning anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren. Dette skal effektivisere kommunikationen og forkyndelsen af afgørelser. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for fritagelse fra ordningen.
Hjemrejsestyrelsen kan udarbejde en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 5). Kontrakten, der så vidt muligt indgås i enighed, har til formål at forberede udrejsen og fastlægger udlændingens rettigheder og pligter. Den kan omfatte:
Reglerne for økonomisk støtte til hjemrejse samles (§ 7-8). En udlænding skal som udgangspunkt selv betale for sin udrejse, men staten kan afholde udgifterne, hvis udlændingen ikke har midler. Adgangen til hjemrejsestøtte er betinget af, at udlændingen medvirker til sin udrejse. Hvis en udlænding først medvirker efter en periode med manglende samarbejde, kan der kun ydes reduceret hjemrejsestøtte. Der indføres også en supplerende kontant støtte til asylansøgere, der hurtigt accepterer et afslag fra Udlændingestyrelsen og frafalder klage til Flygtningenævnet.
Loven fastsætter pligter for beboere på indkvarteringssteder. Udlændinge over 18 år skal medvirke til nødvendige opgaver i driften af stedet (§ 9). Der skal desuden fastsættes en husorden for hvert indkvarteringssted, som regulerer adfærd, brug af fællesarealer og konsekvenser ved overtrædelse (§ 10).
For at sikre udlændinges tilstedeværelse og medvirken indføres en række kontrolforanstaltninger:
Loven samler og præciserer reglerne for frihedsberøvelse:
Loven træder i kraft den 1. juni 2021, dog med mulighed for senere ikrafttræden af visse bestemmelser (§ 24). Lovforslaget medfører omfattende ændringer i bl.a. udlændingeloven, repatrieringsloven og straffeloven for at flytte relevante bestemmelser og tilpasse lovgivningen til den nye hjemrejse-struktur (§ 25-30).
Dette lovforslag har til formål at revidere repatrieringsordningen baseret på erfaringer fra konkrete sager og et genere...
Læs mereDette lovforslag har to hovedformål. For det første gennemfører det en politisk aftale om initiativer, der skal beskytte...
Læs mereLovforslag om skærpede udvisningsregler og ændringer i repatrieringsordningen

Stadfæstelse af hjemsendelse af nordisk statsborger efter længerevarende modtagelse af kontanthjælp