Landsskatterettens afgørelse om ikke-medregnede indtægter, tab på debitorer, kørselsudgifter og avance ved salg af bil

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der drev en personlig virksomhed sideløbende med sit anpartsselskab i indkomstårene 2001-2003. Virksomheden blev overdraget fra og tilbage til selskabet uden skriftlige aftaler. Klagerens regnskabsmateriale for den personlige virksomhed blev fundet mangelfuldt, idet der bl.a. var uoverensstemmelser mellem fakturering og bogføring, og kapitalkontoen reelt fungerede som en uregistreret kasse- og bankkonto. Dette førte til, at skattemyndighederne foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Tvistepunkter og klagerens argumenter

Klageren bestred forhøjelser af indkomsten og afslag på fradrag for indkomstårene 2002 og 2003.

• Ikke-medregnede indtægter (2002): Skatteankenævnet forhøjede indkomsten med 47.921 kr. baseret på en sammentælling af fakturaer, hvor klageren mente, at et á contohonorar på 4.200 kr. allerede var indtægtsført, og at en kreditnota på 23.700 kr. til [virksomhed1] ApS skulle godkendes som fradrag eller debitortab. Klageren forklarede, at en faktura på 60.500 kr. til [virksomhed1] ApS var betalt med en Mercedes-bil, som efterfølgende blev brugt til at betale gæld til [virksomhed5] ApS.
• Tab på debitorer (2003): Klageren fratrak 35.100 kr. som tab på debitorer vedrørende et tilgodehavende hos [person2], som blev akkorderet i 2005. Klageren argumenterede for, at tabet var lidt allerede ved akkordens indledning i 2003.
• Kørselsudgifter (2002): Klageren fratrak 46.188 kr. i kørselsudgifter baseret på Ligningsrådets takster og et kørselsregnskab, der viste 9.100 km erhvervsmæssig kørsel. Skatteankenævnet anså kørselsregnskabet for mangelfuldt og ansatte fradraget skønsmæssigt til 27.137 kr. baseret på 70% erhvervsmæssig kørsel.
• Avance ved salg af bil (2002): Skatteankenævnet forhøjede indkomsten med 19.600 kr. vedrørende avance ved salg af en Nissan Primera til et selskab. Bilen var oprindeligt overført fra [virksomhed2] ApS til klageren for 60.000 kr. og solgt for 73.000 kr. efter afskrivning. Klageren mente, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, og at den skattemæssige anskaffelsessum var 97.143 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse på alle punkter.

Retten fandt, at klagerens regnskabsmateriale var mangelfuldt og ikke levede op til kravene i Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3. Dette skyldtes bl.a. uoverensstemmelser i bogføringen, manglende afstemning af likvidkonti, og at kapitalkontoen reelt fungerede som en uregistreret kasse- og bankkonto. Da regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt, kunne det ikke danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse.

• Ikke-medregnede indtægter (2002): Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at nedsætte forhøjelsen af indkomsten med 4.200 kr. vedrørende det bestridte á contohonorar, da klageren ikke havde godtgjort, at beløbet var indtægtsført. Kravet om nedsættelse med 23.700 kr. vedrørende en påstået kreditnota til [virksomhed1] ApS blev også afvist, da klageren ikke havde dokumenteret udstedelsen af kreditnotaen. Ligeledes blev et fradragsberettiget tab ved salg af Mercedes-bilen ikke anerkendt, da fakturaen var påført en kvitteringspåtegning om betaling.
• Tab på debitorer (2003): Landsskatteretten stadfæstede afslag på fradrag for tab på [person2] på 35.100 kr., da tabet ikke kunne anses for endeligt konstateret i indkomståret 2003.
• Kørselsudgifter (2002): Retten var enig med Skatteankenævnet i, at det fremlagte kørselsregnskab ikke levede op til praksis' krav, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2. Da klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, måtte omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ansættes skønsmæssigt. Klageren havde ikke godtgjort, at skatteankenævnets skøn på 27.137 kr. var åbenbart urimeligt.
• Avance ved salg af bil (2002): Da bilen havde været anvendt både privat og erhvervsmæssigt, skulle avanceopgørelsen foretages efter Afskrivningsloven § 12 om blandede driftsmidler. Den skattemæssige anskaffelsessum i 2001 blev ansat til 60.000 kr., som fremgik af klagerens selvangivelse. Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen af indkomsten med 19.600 kr.