Risikospredning var ikke tilstrækkeligt til at anse aktier for erhvervsmæssige ved virksomhedsomdannelse

Sagen omhandlede en landmand, der ønskede at omdanne sin personligt drevne landbrugsvirksomhed til et selskab via en skattefri virksomhedsomdannelse. Landmanden ønskede i den forbindelse at indskyde aktier i to andre landbrugsselskaber samt den gæld, der var stiftet til at finansiere aktiekøbene.

Aktierne var ikke en del af virksomhedsordningen, da dette ikke er tilladt efter Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2. Klageren argumenterede for, at aktierne alligevel var et erhvervsmæssigt aktiv, da de var erhvervet med henblik på risikospredning for landbrugsvirksomheden. Der var dog intet driftsmæssigt samarbejde mellem klagerens virksomhed og de selskaber, aktierne var ejet i.

Skattecentret afviste, at aktierne og den tilhørende gæld kunne indgå i omdannelsen. Begrundelsen var, at aktierne ikke kunne anses for et aktiv i virksomheden, da de ikke var ejet med henblik på et erhvervsmæssigt samarbejde, men derimod som en form for formuepleje eller risikospredning, hvilket gjorde dem til private aktiver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse.

Retten lagde vægt på betingelsen i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 2, hvorefter alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet. For at afgøre, om de omhandlede aktier kunne indgå, skulle det vurderes, om de udgjorde et aktiv i klagerens landbrugsvirksomhed.

Landsskatteretten henviste til fortolkningsbidrag, herunder cirkulære nr. 207 af 23. december 1999, som fastslår, at aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen (som f.eks. aktier), kun kan overdrages ved en omdannelse, hvis de kan anses for et "aktiv i virksomheden". Et eksempel herpå er aktier, som besiddes med henblik på deltagelse i et erhvervsmæssigt samarbejde.

Klagerens begrundelse for aktiekøbet var risikospredning og sikring mod dårlige konjunkturer. Landsskatteretten fandt, at dette motiv ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere, at aktieposterne havde den nødvendige tilknytning til landbrugsvirksomheden. Der var ikke tale om et driftsmæssigt samarbejde.

Da aktierne og de tilhørende lån ikke kunne anses for aktiver og passiver i den landbrugsvirksomhed, der skulle omdannes, kunne de ikke indgå i den skattefri virksomhedsomdannelse. Det, der kan omdannes skattefrit, er en "personligt ejet virksomhed", og de pågældende aktier blev anset for at være uden for denne definition.