Delvis ret til genoptagelse af lønsumsafgift efter ændret momspraksis

Sagen omhandler en fællesregistreret koncern bestående af en bank og et leasingselskab, som anmodede om genoptagelse af sit lønsumsafgiftstilsvar for perioden 2001-2007. Baggrunden var en ændring i praksis for opgørelse af den delvise momsfradragsret (pro rata-satsen) som følge af en EU-dom.

I 2001 havde selskabet indgået en aftale med de daværende skattemyndigheder om en praktisk metode til at opgøre den lønsumsafgiftspligtige del af lønsummen. Metoden tog udgangspunkt i omsætningsfordelingen mellem momspligtige og momsfrie aktiviteter, dvs. den samme pro rata-sats, som blev brugt til opgørelse af delvist momsfradrag. Da en senere praksisændring medførte en højere pro rata-sats for moms, argumenterede selskabet for, at dette også skulle medføre en tilsvarende nedsættelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for hele perioden, baseret på den oprindelige aftale.

Skattecentret afviste anmodningen med den begrundelse, at aftalen fra 2001 ikke indebar en ret til at regulere lønsumsafgiften baseret på en fremtidig ændring i momsberegningen. For de ældste år var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse heller ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede delvist skattecentrets afgørelse. Selskabet fik medhold i anmodningen om ordinær genoptagelse for de seneste perioder, men ikke i anmodningen om ekstraordinær genoptagelse for de ældre perioder.

Ordinær genoptagelse

For de perioder, der faldt inden for den ordinære genoptagelsesfrist på tre år, imødekom Landsskatteretten selskabets anmodning. Retten fandt, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 var opfyldt.

Begrundelsen var, at selskabets oprindelige opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget var baseret på et skøn, hvor selskabets fradragsprocent for moms (pro rata-satsen) var en central del. Da praksis for beregning af denne pro rata-sats blev ændret som følge af en EU-dom (C-98/07, [virksomhed3]), udgjorde dette en ny oplysning af retlig karakter. Desuden var det kommet frem, at ansatte i filialerne også udførte momspligtige aktiviteter, hvilket også var en ny oplysning.

Disse nye oplysninger kunne begrunde en ændring af det oprindelige skøn. Landsskatteretten understregede dog, at afgørelsen kun gav ret til at få sagen genoptaget. Selve den materielle opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget skulle foretages af skattemyndighederne i første instans.

Ekstraordinær genoptagelse

For de perioder, der lå uden for den ordinære treårsfrist, stadfæstede Landsskatteretten skattecentrets afslag på genoptagelse.

Retten vurderede betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1:

• Direkte følge (§ 32, stk. 1, nr. 2): Landsskatteretten fandt ikke, at ændringen i lønsumsafgiften var en direkte følge af ændringen i momstilsvaret. Opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget er en skønsmæssig fastsættelse. Selvom man kan anvende momsfradragsprocenten som udgangspunkt for skønnet, er det ikke en automatisk og bindende sammenhæng. Andre hensyn kan indgå i skønnet.

• Særlige omstændigheder (§ 32, stk. 1, nr. 4): Retten fandt heller ikke, at der forelå særlige omstændigheder. Korrespondancen med den daværende Told- og Skatteregion i 2001 udgjorde ikke et klart og entydigt tilsagn om, at lønsumsafgiften automatisk skulle følge fremtidige ændringer i beregningen af momsfradraget. Regionens brev anførte udtrykkeligt, at der ikke var tale om en bindende afgørelse.