Landsskatteretten: Opgørelse af indkomst fra svensk skovejendom og tab ved afståelse

Klageren selvangav et samlet kapitaltab efter svenske regler på 352.430 skr. og et samlet resultat af svensk virksomhed på 433.660 skr. efter fradrag for tidligere års underskud mv. Klageren havde tidligere foretaget skovfradrag og bygningsafskrivninger, som ved afståelsen blev medregnet som genvundne afskrivninger mv.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet opgjorde et samlet tab ved afståelsen af ejendommene Y1-vej og Y2-vej til 362.488 kr. og et samlet resultat af klagerens udenlandske virksomhed til 759.348 kr. Nævnet henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 for opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og til Kildeskatteloven § 1 og Statsskatteloven § 4 for skattepligt af indkomst fra svenske ejendomme. Nævnet anså driften af ejendommen Y1-vej for erhvervsmæssig.

Klagerens påstand

Klageren påstod, at fortjenesten ved afståelsen af ejendommen Y1-vej skulle opgøres til 91.427 skr. (73.406 kr.), og at resultatet af virksomheden på ejendommen Y1-vej skulle opgøres til 312.884 skr. (251.215 kr.). Klageren anførte, at han ikke havde drevet egentligt skovbrug, men alene købt og solgt skov- og fritidshuse. Han henviste til, at et delsalg af skoven udelukkende skete for at opnå en bedre salgspris.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten lagde til grund, at der ikke var sket salg af træ i indkomståret 2005, men at den selvangivne virksomhedsindkomst på 963.304 skr. var genvundne afskrivninger og tilbageførsel af skovfradrag. Da klageren ikke oppebar vederlag fra salg af træ, realiserede han ingen skattepligtige indtægter i 2005 vedrørende ejendommen Y1-vej, jf. Statsskatteloven § 4. Klagerens personlige indkomst skulle derfor nedsættes med 792.986 kr. Retten fandt endvidere, at klageren ikke havde drevet ejendommene erhvervsmæssigt, jf. ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2. Dette medførte, at underskud og renteudgifter ikke kunne fradrages i den personlige indkomst. Renteudgifterne vedrørende ejendommen Y1-vej skulle derimod henføres til kapitalindkomsten, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten nedsatte herefter det samlede opgjorte udenlandske virksomhedsresultat til 0 kr. Tabet ved afståelsen af ejendommen Y1-vej blev stadfæstet, dog reduceret med tillægget efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte det opgjorte tab ved klagerens afståelse af ejendommene Y1-vej og Y2-vej til -354.604 kr.

Landsskatteretten henførte renteudgiften vedrørende ejendommen Y1-vej på 19.536 kr. til kapitalindkomsten, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 1.

Det samlede resultat af klagerens udenlandske virksomhed blev nedsat til 0 kr.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at der ikke blev solgt træ fra ejendommen Y1-vej i indkomståret 2005. Den selvangivne virksomhedsindkomst på 963.304 skr. (svarende til 792.986 kr.) hidrørte derimod fra genvundne afskrivninger på erhvervsbygninger og tilbageførsel af skovfradrag.

Da klageren ikke oppebar vederlag fra salg af træ i indkomståret 2005, realiserede han ingen skattepligtige indtægter i dette indkomstår vedrørende ejendommen Y1-vej, jf. Statsskatteloven § 4. Klagerens personlige indkomst skulle derfor nedsættes med 792.986 kr.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde drevet sine ejendomme erhvervsmæssigt, jf. ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2. Dette medførte, at hverken underskuddet vedrørende ejendommen Y3-vej på 17.547 skr. (14.088 kr.) eller renteudgifterne vedrørende ejendommen Y1-vej på 24.348 skr. (19.536 kr.) kunne fradrages i den personlige indkomst. Renteudgifterne skulle i stedet henføres til kapitalindkomsten.

For så vidt angår opgørelsen af tabet ved afståelsen af ejendommen Y1-vej, stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse, dog således at det opgjorte tab blev reduceret med værdien af tillægget efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1, svarende til yderligere 7.884 kr.

Tvistens kerne

Den primære uenighed drejede sig om to hovedpunkter:

• Inkludering af købsomkostninger: Klageren gjorde gældende, at udgifter til notar og tysk mægler, udover stempelafgift, skulle indgå i ejendommens afskrivningsgrundlag. SKAT havde kun godkendt stempelafgift og senere notarudgifter, men afviste mæglerudgifter grundet manglende dokumentation. Udgifter til projektudbyderens honorar blev afvist af SKAT som etableringsudgifter, der ikke kunne tillægges anskaffelsessummen.
• Grundlag for salgssummen: Klageren mente, at salgssummen skulle opgøres på grundlag af kommanditselskabets årsregnskab for 2007, da overdragelsesaftalen blev indgået efter udløbet af regnskabsåret 2007 med virkning fra 1. januar 2008. SKAT fastholdt, at det senest kendte regnskab (2006) skulle anvendes, da 2007-regnskabet ikke forelå på afståelsestidspunktet, dog med en justering for investorindskud i 2007. Begge parter var enige om, at salgssummen skulle opgøres efter bruttometoden.