Landsskatteretten om beskatning af befordringsgodtgørelse ved manglende dokumentation

Sagen omhandlede en hovedanpartshavers beskatning af befordringsgodtgørelse, der var udbetalt som skattefri. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af 32.283 kr. udbetalt som befordringsgodtgørelse for 9.783 km, da de fandt, at betingelserne for skattefrihed i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt. Dette skyldtes manglende effektiv kontrol fra arbejdsgiverens side og fravær af korrekt udfyldte kørselsafregninger, idet udbetalingen var baseret på en efterpostering fra en computerkalender.

Klagerens repræsentant påstod, at godtgørelsen skulle godkendes som skattefri. Det blev anført, at klageren og dennes ægtefælle, der ejede en privat bil, havde behov for at anvende den private bil til erhvervsmæssig kørsel, herunder tilsyn med demonstratricer, opfyldning af varer uden for butikkernes åbningstider og ugentlige møder i Y3-by i forbindelse med et samarbejde med virksomheden H3. Det blev fremhævet, at kørslen var registreret i klagerens kalender, og at de angivne kilometerafstande stemte overens med ruteplaner, selvom delmål ikke altid var direkte nævnt. Klageren argumenterede for, at der var ført det fornødne tilsyn med registreringen, og at en begrænset fejl i dokumentationen ikke burde føre til forkastelse af hele regnskabet.

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse. Retten henviste til Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9 B, samt Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2. Det blev fastslået, at betingelserne i bekendtgørelsen for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt, da det fremlagte materiale ikke muliggjorde fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om at beskatte klageren af udbetalt befordringsgodtgørelse. Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt.

Retten henviste til Ligningsloven § 9, stk. 5, som fastslår, at godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre de er omfattet af Ligningsloven § 9 B. Ligningsloven § 9 B, stk. 1 definerer de typer af befordring, der kan være omfattet, og Ligningsloven § 9 B, stk. 3 angiver, at godtgørelse ikke medregnes, hvis den ikke overstiger Skatterådets satser.

Det er en afgørende forudsætning for skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører effektiv kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Bogføringsbilag skal opfylde specifikke krav i henhold til Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2. Disse krav inkluderer:

Landsskatteretten fandt, at den fremlagte computerkalender, der dannede grundlag for efterposteringen af befordringsgodtgørelsen, ikke opfyldte disse betingelser. Der var ikke tilstrækkeligt materiale til at muliggøre den fornødne kontrol med de kørte kilometer, og arbejdsgiveren havde ikke udøvet en effektiv kontrol. Derfor blev den udbetalte befordringsgodtgørelse anset for skattepligtig.