Ejendomsværdiskat af lejlighed ikke fritaget trods manglende beboelse

Sagen omhandler klagerens pligt til at betale ejendomsværdiskat for en ejerlejlighed beliggende på Y1-vej, Y1-by, som klageren og ægtefællen købte i lige sameje den 31. december 2005 og solgte den 1. august 2006. Lejligheden var vurderet til 220 m² og blev solgt for 13.059.200 kr. Der var ingen bopælspligt på ejendommen i klagerens ejertid.

SKAT havde tidligere fastslået, at salget af ejendommen ikke var skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, da den ikke blev anset for at have tjent klageren til bolig. Klageren boede i ejerperioden på Y2-vej, Y1-by, som ægtefællen ejede 100 %.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet anså klageren for omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 1, stk. 1 vedrørende lejligheden. De henviste til, at Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1 ikke fritager for ejendomsværdiskat i perioder, hvor ejerne ikke bebor ejendommen, medmindre ejendommen er ubebølig. Det forhold, at SKAT havde afgjort, at ejendommen ikke tjente til bolig, eller at ejendomsværdiskatten ikke var fortrykt på selvangivelsen, kunne ikke ændre resultatet.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle betale ejendomsværdiskat, da lejligheden ikke havde tjent som bolig for klageren. Repræsentanten argumenterede for, at Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1 burde finde anvendelse, da SKAT selv havde fastslået, at ejerne ikke havde beboet lejligheden. Det blev også fremført, at ejendomsværdiskatten ikke var fortrykt på selvangivelsen for 2006, og at ejerlejligheden var uden bopælspligt. Klageren kunne formelt ikke tage bolig på Y1-vej uden at overtræde Boligreguleringsloven § 47, da klageren allerede havde en bolig til rådighed i Y1-bys centrum.

Afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse, idet det blev fastslået, at klageren havde rådighed over ejendommen, og at ejendomsværdiskatten pålægges på baggrund af rådighed, uanset om bebølsesretten er udnyttet. Reglerne i boligreguleringsloven blev ikke anset for relevante i denne sammenhæng, da der ikke var bopælspligt på ejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren skulle betale ejendomsværdiskat for lejligheden beliggende Y1-vej, Y1-by. Afgørelsen stadfæstede skatteankenævnets beslutning om et beløb på 5.846 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1 skal ejeren af ejendomme, der indeholder én selvstændig lejlighed, betale ejendomsværdiskat af boligværdien i stedet for skat af lejeværdi efter Statsskatteloven § 4. Udgangspunktet er, at ejendomsværdiskat betales, uanset om den skattepligtige har gjort brug af sin bebølsesret eller ej, så længe boligdelen er til rådighed for ejeren.

Landsskatteretten vurderede, at klageren havde rådighed over ejerlejligheden på Y1-vej, Y1-by, uanset reglerne i boligreguleringsloven. Det er rådigheden, der beskattes, og Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1 finder ikke anvendelse, da lejligheden ikke blev anset for at være ubebølig.

Det blev desuden bemærket, at bestemmelserne i Boligreguleringsloven § 45, stk. 1 ikke finder anvendelse, når der ikke er bopælspligt på ejendommen. Klagerens argument om, at ejendommen formelt ikke var til rådighed på grund af Boligreguleringsloven § 47, blev derfor afvist.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.