Skattepligt af fortjeneste ved salg af ejerlejlighed uden reel beboelse

Sagen drejede sig om et bindende svar vedrørende skattepligt af en eventuel fortjeneste ved salg af en ejerlejlighed. Klageren og dennes ægtefælle havde købt lejligheden i Y1-by med henblik på fremtidig bebølse ved hjemkomst fra Belgien, men havde i mellemtiden anvendt den som ferielejlighed og midlertidig bolig i perioder, hvor den ikke var udlejet. Klageren fastholdt fast bopæl i Belgien i den relevante periode.

Skattecenteret havde besvaret spørgsmålet bekræftende, idet de mente, at lejligheden udelukkende havde været benyttet i forbindelse med kortvarige ophold, hvilket ikke opfyldte bebølseskravet i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. De afviste også, at klagerens arbejde som freelance tolk og oversætter i Danmark havde en så vedvarende og regelmæssig karakter, at lejligheden kunne anses for at have tjent til bolig af arbejdsmæssige årsager.

Klageren påstod, at spørgsmålet skulle besvares benægtende, med henvisning til at lejligheden havde været anvendt både som feriested og som bolig under arbejde for et dansk firma, og at der var betalt ejendomsværdiskat for perioder med egen bebølse.

Landsskatteretten stadfæstede skattecenterets afgørelse. Retten fandt, at selvom lejligheden var købt med henblik på helårsbebølse, kunne klagerens og ægtefællens ophold alene anses som kortere midlertidige ophold og ikke som reel permanent bebølse i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Det blev heller ikke godtgjort, at lejligheden i tilstrækkelig grad var nødvendiggjort af arbejdsmæssige årsager. Endvidere blev det fastslået, at ejendommen ikke kunne anses for en sommerbolig omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecenterets afgørelse og fandt, at en eventuel fortjeneste ved salg af ejerlejligheden var skattepligtig.

Retten lagde til grund, at ejerlejligheden var erhvervet med henblik på helårsbebølse ved klagerens tilbagevenden til Danmark, og at den derfor som udgangspunkt var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Dog fandt Landsskatteretten, at klagerens og ægtefællens ophold i lejligheden, når den ikke var udlejet, alene kunne anses som kortere midlertidige ophold og ikke som reel permanent bebølse.

Det blev endvidere ikke anset for godtgjort, at ejerlejligheden i tilstrækkelig grad blev anvendt af eller var nødvendiggjort af arbejdsmæssige årsager i forbindelse med klagerens beskæftigelse som oversætter. Derfor kunne ejerlejligheden ikke anses for at have tjent til bolig for klageren og dennes ægtefælle i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.

Landsskatteretten bemærkede også, at ejendommen ikke kunne anses for købt som sommerbolig og dermed ikke var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.