Afgiftsfritagelse for lastbil indrettet til motocross - Beboelsesdelens størrelse

Sagen omhandlede, hvorvidt en påtænkt indretning af en Mercedes Benz 412 lastbil til transport af idrætsudstyr (motocross) og medhjælpere kunne godkendes efter Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a med henblik på afgiftsfritagelse. Klageren anmodede om et bindende svar på, om køretøjet kunne godkendes, idet det agtedes indrettet og anvendt til transport af idrætsudstyr af en sådan karakter og mængde, at det krævede et køretøj af denne størrelse, samt til privat befordring af personer i førerrummet og til bebølse.

Sagens oplysninger og indretning

Klageren ønskede at indrette lastbilen til et motocross team, bestående af klageren selv og 1-2 mekanikere. Indretningen var tænkt med to separate afsnit:

• Rum 1 (Opbevaringsafsnit): Til motocrossmaskiner (2 stk.) og andet udstyr, der på grund af lugt eller snavs ikke kunne opbevares i bebølsesafsnittet. Dette inkluderede benzin, olie, smøre- og rengøringsmidler, ekstra hjul og dæk, beskidte reservedele, beskidt kørerbeklædning, værktøj, generator, højtryksrenser, vandtank og kompressor.
• Rum 2 (Kombineret bebølses- og opbevaringsafsnit): Til telt, styrthjelme, ren kørerbeklædning, parasoller, sponsormaterialer, skiftetøj, rene reservedele, resultatvisningstavler, bærbar computer, elektronisk tidtagningsudstyr, borde og stole. Rum 2 skulle også fungere som bebølse med køkken, bad, seng, bord og bænke. Klageren fremhævede behovet for et begrænset, veludluftet rum til snavsede aktiviteter og rene, hygiejniske forhold til omklædning og opbevaring af rent materiel.

Skattecentrets afgørelse og begrundelse

Skattecentret besvarede spørgsmålet med "nej". Begrundelsen var, at den skitserede indretning ikke opfyldte betingelserne for afgiftsfrihed, da bebølsesdelen udgjorde over 50 % af varerummet. Skattecentret lagde vægt på det faktiske areal af bebølsesdelen, uanset at den også var tiltænkt opbevaring af udstyr. Det blev anført, at opbevaring af udstyr skulle ske i godstransportdelen, og at der ikke måtte ske sammenblanding af godstransport og bebølse.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren nedlagde påstand om, at spørgsmålet skulle besvares med "ja", og argumenterede for, at det var selve benyttelsen, og ikke udelukkende indretningen, der skulle være afgørende for afgiftsfritagelsen. Klageren fremhævede:

• Sportens karakter: Motocross er en meget beskidt og ildelugtende sport, der kræver adskillelse af rent og snavset udstyr. En 50/50 opdeling af varerummet var ikke praktisk mulig, da visse effekter (f.eks. laptop, rene reservedele) ikke tåler at være i samme afdeling som benzin og snavset udstyr.
• Behov for plads: Bebølsesrummet blev også brugt til teknisk gennemgang, opbevaring af rent tøj, telte, udstillingsmateriale fra sponsorer og nye reservedele, hvilket alt sammen var forbundet med udøvelsen af sporten. Dette blev sammenlignet med et køkken/grovkøkken.
• Lovens forarbejder: Klageren henviste til lovforslag L 54 og betænkningen hertil, hvor det ikke var angivet, at der skulle være en skarp 50 %/50 % grænse. Lovteksten var formuleret "blødere" end f.eks. reglerne for ladrum i gulpladebiler. Klageren mente, at Skattecentrets stramning i forhold til vejledningen var for skarp.
• Praktiske forhold: Der var ofte mangel på omklædnings- og badefaciliteter på banerne, hvilket gjorde lastbilens indretning nødvendig. Det var fysisk umuligt at lave yderligere opdeling med skillerum i en Mercedes Sprinter, da der også skulle være plads til motorcyklerne og en briks til hvile.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten besvarede spørgsmålet med "nej".

Retten lagde vægt på, at bebølsesdelen i den påtænkte indretning af Mercedes Sprinter-lastbilen udgjorde mere end 50 % af varerummet. Selvom retten anerkendte, at klagerens faktiske benyttelse af bilens samlede varerum til idrætsudstyr opfyldte kravet om, at udstyret var af en sådan karakter eller mængde, at det måtte transporteres i et køretøj af denne størrelse, fandt retten, at betingelsen om, at bilen "utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport", også skulle være opfyldt. Retten vurderede, at 50 %-grænsen for bebølsesdelens størrelse netop indikerede dette kriterium, og at Skattecentret derfor korrekt havde besvaret spørgsmålet "nej".