Beskatning af maskeret udlodning i form af fri bolig - Udlejning til tidligere ægtefælle

Sagen omhandler beskatning af en hovedanpartshaver for maskeret udlodning i form af fri bolig. Klageren var hovedanpartshaver i H1 ApS, som siden 1991 ejede en ejendom udlejet til klagerens tidligere ægtefælle, BB, via en lejekontrakt fra 1990. Lejen var fastsat til 52.200 kr. årligt og forblev uændret. Skattecentret mente, at den aftalte leje ikke svarede til markedslejen og var et resultat af interessesammenfald, idet udlejningen skete til hovedanpartshaverens tidligere ægtefælle i forbindelse med en bodeling. Dette blev anset for maskeret udlodning til klageren efter Ligningsloven § 16 A, stk. 9 og en efterfølgende gave til den tidligere ægtefælle. Skattecentret anvendte den skematiske værdiansættelse for fri helårsbolig efter Ligningsloven § 16, stk. 9.

Skattecentrets beregning af fri helårsbolig

Klageren argumenterede for, at han ikke havde haft rådighed over ejendommen, da den var udlejet til BB, og at lejeaftalen fra 1990 blev indgået på markedsvilkår i forbindelse med skilsmissen, hvorfor der ikke var interessesammenfald. Det blev fremført, at Ligningsloven § 16 A, stk. 9 ikke ændrer grundlaget for, om der foreligger et udbytte, men kun værdiansættelsen. Da der ikke var grundlag for udbyttebeskatning før lovændringen i 2001, burde der heller ikke være det efter. Klageren påtog sig en betalingsforpligtelse for differencen mellem faktisk betalt leje og markedsleje for at undgå sekundær justering, men fastholdt, at der ikke var grundlag for beskatning af den resterende del op til den skematiske værdi.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af klageren for maskeret udlodning i form af fri helårsbolig. Retten lagde vægt på, at selskabets udlejning af ejendommen til klagerens tidligere ægtefælle, BB, måtte anses for at være et led i bodelingen mellem klageren og BB. Ejendommen, som tidligere var ejet i sameje af klageren og BB, blev udlejet til BB samtidig med indgåelsen af bodelingsoverenskomst, særaftale, gældsbrev og håndpantsætningserklæring. Dette indikerede, at udlejningen skete i hovedanpartshaverens interesse.

Landsskatteretten fandt derfor, at klageren skulle medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter de skematiske værdiansættelser i Ligningsloven § 16, stk. 9. Det forhold, at skattemyndighederne ikke tidligere havde beskattet klageren efter disse regler, ændrede ikke ved resultatet.

Klageren blev således skattepligtig af maskeret udbytte for indkomstårene 2005 og 2006. Der kunne foretages betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5 (tidligere omtalt som stk. 4 i afgørelsen), svarende til differencen mellem markedslejen og den faktisk betalte leje. Klageren kunne dog ikke foretage betalingskorrektion for det resterende beløb, som var differencen mellem markedslejen og den højere skematisk beregnede værdi i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 9.

Beskatning af maskeret udlodning

Udbytte efter Ligningsloven § 16 A, stk. 9 blev klassificeret som kapitalindkomst i henhold til Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4 og Personskatteloven § 4 a, stk. 2.