Vejdirektoratet udtaler sig om en kommunes beføjelser til at påbyde vedligeholdelse, herunder afvanding, af en privat fællesvej på landet, der kun er udlagt i matriklen og ikke udmatrikuleret. Kernen i sagen er, om kommunen kan anvende privatvejslovens regler på en vej, der kun eksisterer som en reservation af et areal.

Kommunens beføjelser til at påbyde vedligeholdelse

Vejdirektoratet fastslår, at en kommune kan påbyde, at en privat fællesvej på landet vedligeholdes, så den er i "god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang". Dette følger af Privatvejslovens § 15, stk. 1. Selvom Privatvejslovens § 13 for landzoner ikke eksplicit nævner afvanding, som Privatvejslovens § 44 gør for byzoner, kan kommunen alligevel kræve etablering af afvandingsforanstaltninger. Dette kan ske, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at opnå en god og forsvarlig stand.

Afgørende skelnen: "Udlagt" versus "taget i brug"

Den centrale problemstilling er, om vejen er "udlagt" eller "taget i brug". Vejdirektoratet præciserer, at privatvejslovens vedligeholdelsesregler kun gælder for private fællesveje, der er taget i brug. En vej, der udelukkende er "udlagt", er blot en reservation af et areal, jf. Privatvejslovens § 10, nr. 7, og er derfor ikke omfattet af vedligeholdelsespligten i § 13.

Begrebet "taget i brug" er ikke defineret i loven, men indebærer mere end blot fysisk benyttelse. Det kræver en aftale mellem vejejer og vejberettigede, en dom eller en myndighedsafgørelse. Spørgsmålet om, hvornår en udlagt vej tages i brug, er et privatretligt anliggende.

Kommunens rolle og vurdering

Kommunen skal selv vurdere, om den udlagte vej i den konkrete sag kan anses for at være taget i brug som privat fællesvej. Uenighed herom kan kun afgøres af domstolene.

Konklusionen er, at kommunens mulighed for at gribe ind afhænger af en konkret vurdering af, om den udlagte vej reelt er taget i brug som en privat fællesvej. Hvis ikke, har kommunen ingen hjemmel til at påbyde vedligeholdelse, og sagen er et privatretligt anliggende mellem vejejer og de vejberettigede.

Brevdato9. Januar 2025 - sagsnr. EMN-2024-624242

Udtalelse om (udlagte) private fællesveje på landet

Du har ved henvendelse af 10. december 2024 spurgt Vejdirektoratet,

”Vi har en borger, som ønsker at kommunen påbyder bedre drift af vejbrønde – alternativ etablering af bedre afvandingsanlæg på en vej, der i kommunens vejregister er registreret som privat fællesvej på landet. Vejen er ikke udmatrikuleret, men udelukkende udlagt i matriklen.

I fald, kommunen skulle have påbudshjemmel til ovenstående, tænker vi, at det er via § 13 i PVL: ”De vejberettigede er ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang”.

I modsætning til tilsvarende paragraf i byzonereglerne (§ 44 i PVL), er det ikke i § 13 specifikt nævnt, at ”god og forsvarlig stand” også omfatter at holde vejen forsynet med forsvarligt afløb.

1. Vi er derfor i tvivl om, hvorvidt § 13 medfører, at kommunen kan påbyde, at private fællesvej på landet skal holdes med forsvarligt afløb. Det vil vi gerne bede om jeres vurdering af.

En anden ting vi er i tvivl om, og det er måske mere grundlæggende; Der står i § 2 stk. 1, nr. 2, at: (Loven finder anvendelse på) ”udlagte private fællesveje, jf. § 10, nr. 8, i det omfang det fremgår af lovens regler”. Af Karnovs noter fremgår, at dette tolkes som ” Deraf fremgår, at hvis der kun står private fællesveje, er udlagte private fællesveje ikke omfattet af bestemmelsen.”.

I § 13 fremgår hverken ordet ”private fællesveje” eller ”udlagte private fællesveje”. Men ”private fællesveje” er dog nævnt i overskriften til afsnit 2 ”private fællesvej på landet”, hvorunder § 13 hører.

2 Hermed kan tolkes, at § 13 gælder for private fællesveje på landet, men gælder § 13 også for udlagte private fællesveje? Det vil vi gerne bede om jeres vurdering af.

Umiddelbart synes det ikke at være tilfældet, hvis § 2, stk. 1, nr. 2 tages til indtægt.

1. Hvis § 13 ikke gælder for udlagte private fællesveje på landet, tænker vi, at det udelukkende er vejejer og ikke vejberettigede, der står for drift og anlæg af vejafvanding, og at borgernes ønsker udelukkende er et privatretsligt spørgsmål mellem borger og vejejer? Det vil vi også gerne bede om jeres syn på”.

Rammerne for Vejdirektoratets generelle udtalelser

Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningenVejloven og privatvejsloven. og en række bestemmelser i færdselslovenFærdselsloven, lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024., samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestemmelserTransportministeriets bekendtgørelse nr. 1541 af 9. december 2024 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser..

Vores udtalelser skal være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt.

Vejdirektoratets udtalelse

Ad 1. De vejberettigede er ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det står i privatvejslovens § 13.

En vejberettiget kan anmode kommunalbestyrelsen om at tage stilling til, om en vej er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang eller til udgiftsfordelingen vedrørende den af kommunalbestyrelsen fastsatte fremtidige vedligeholdelse. Det står i privatvejslovens § 14, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en privat fællesvej skal vedligeholdes, så den er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Kommunalbestyrelsen kan samtidig træffe afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen. Det står i privatvejslovens § 15, stk. 1.

Hvis kommunen vurderer, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, beslutter kommunen, at vejen skal vedligeholdes, herunder hvordan dette skal ske, for at bringe vejen i god og forsvarlig stand. Kommunen kan dog ikke stille krav om, at vejen skal vedligeholdes til et højere niveau end det, der skal til, for at den er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette vil alene de vedligeholdelsesforpligtede og vejarealets ejer kunne beslutte.

Af de specielle bemærkninger til § 15, stk. 1,20101_l48_som_fremsat.pdf fremgår bl.a., at i overensstemmelse med praksis efter den tidligere privatvejslovsLov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer § 16, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med en beslutning om en konkret, aktuel istandsættelse f.eks. træffe bestemmelse om, at vejen skal forsynes med afvandingsforanstaltninger, hvis kommunen vurdere, at dette er nødvendigt for, at vejen bliver i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen.

Kommunalbestyrelsen kan altså - efter privatvejslovens § 15, stk. 1 - kræve etablering af vejafvandingsforanstaltninger med videre, hvis kommunalbestyrelsen mener, at disse foranstaltninger og arbejder er nødvendige, for at vejen skal være i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.

Ad 2. Vejmyndighedens (kommunalbestyrelsens) kompetence til at træffe afgørelser vedrørende de private fællesveje er begrænset til de forhold, der er nærmere reguleret i privatvejsloven. Langt de fleste bestemmelser giver kun vejmyndigheden kompetence til at træffe afgørelse om det areal, der er taget i brug for den private fællesvej.

Hvis der alene er tale om en udlagt privat fællesvej (på landet), så finder bestemmelsen i privatvejslovens § 13 om vedligeholdelse i sagens natur ikke anvendelse. Et udlæg er – som det fremgår ovenfor – en reservation af et bestemt areal, der alene ligger som et udlæg, jf. også definitionen herpå i privatvejslovensLov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. september 2024. § 10, nr. 7.

Det er for private fællesveje i byer og bymæssige områder som udgangspunkt et privatretligt spørgsmål, hvornår og i hvilket omfang, herunder til hvilke typer færdsel, en udlagt privat fællesvej skal tages i brug som privat fællesvej. For private fællesveje på landet vil dette altid være et privatretligt spørgsmål.

Ad 3. Som det fremgår af ovenstående, så er det væsentligt at vurdere, om et udlæg af en privat fællesvej kan antages at være taget i brug og dermed ikke længere henligger som et (rent) udlæg. Når vejen er taget i brug som privat fællesvej – uanset om det er inden for udlagte vejareal - bliver den nemlig omfattet af reglerne i lovens kap. 6, §§ 13-18, om vedligeholdelse.

Privatvejslovens afsnit II indeholder ikke bindende bestemmelser om, hvordan en privat fællesvej skal se ud, når den tages i brug. ”Taget i brug” er heller ikke nærmere defineret i loven. Udtrykket skal bl.a. understrege, at privatvejsloven ikke indeholder et ubetinget krav om, at en vej skal være anlagt. En privat fællesvej kan være taget i brug som et kørespor på en mark eller eng, og således være vanskelig at se i marken.

Med ”taget i brug som privat fællesvej” mener Vejdirektoratet, at vejen i henhold til aftale mellem vejejeren og en vejberettiget grundejer er taget i brug som privat fællesvej for den vejberetti­gede. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en vejberettiget blot begynder at benytte det ud­lagte vejareal.

Det forhold, at ejeren af ejendommen har taget et færdselsareal i brug inden for det matrikulære udlæg af privat fællesvej på sin ejendom, er heller ikke ensbetydende med, at færdselsarealet er taget i brug som privat fællesvej. Det skal ske eller være sket efter aftale med vejejeren, efter dom eller efter en myndighedsaf­gørelse herom.

Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet kan efter privatvejsloven tage stilling hertil. Det kan i tilfælde af uenighed kun domstolene. Men kommunen kan efter omstændighederne administrere en vej eller dele af en vej efter privatvejslovens regler, indtil privatretlig uenighed er bilagt, eventuelt ved domstolene.

Kommunen må derfor vurdere, om den mener, at det konkrete areal er taget i brug som privat fællesvej eller ej. Hvis kommunen vurderer at arealet er taget i brug som privat fællesvej for de involverede parter (vejejer og vejberettigede), så finder privatvejslovens regler i afsnit II anvendelse.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Offentliggørelse

Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningenEuropa-Parlaments og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af dir 95/46/EF: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovenLovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger..