Afgørelse om afslag på toldgodtgørelse ved import af hørmetervarer

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om toldgodtgørelse efter den dagældende EF-toldkodeksen § 239. Anmodningen fulgte efter en tidligere Landsskatteretskendelse (j.nr. 02-03803 af 10. december 2008), som fastslog efteropkrævning af told og moms for seks indførsler af hørmetervarer, hvor selskabet oprindeligt havde opnået præferencetoldbehandling baseret på EUR1-certifikater.

Selskabet, der handlede med tekstiler, importerede hørmetervarer i 1999. Ved syv af fortoldningerne blev der fremlagt EUR1-certifikater, som gav præferencetoldbehandling. Oplysninger fra de lettiske toldmyndigheder, indhentet via protokol 5 om gensidig bistand, viste, at varerne stammede fra Rusland og var sendt til Danmark via lettiske toldoplag. De lettiske myndigheder oplyste senere, at de omhandlede EUR1-certifikater ikke kunne findes i registrene og var ugyldige. Desuden var de angivne lettiske leverandører, [virksomhed1] og [virksomhed2], ikke mulige at finde på de oplyste adresser.

Selskabets argumenter

Selskabet gjorde gældende, at det var berettiget til toldgodtgørelse, da myndighederne havde udvist passivitet og bevidst undladt at gribe ind over for konstaterede uregelmæssigheder. Selskabet henviste til, at myndighederne allerede i sommeren 1998 havde sat en "spærring" på et andet selskab, [virksomhed8] A/S, som selskabet havde relationer til, og derved fik adgang til bilag, der indikerede urigtige EUR1-certifikater for hørvarer fra Letland med russisk oprindelse. Selskabet mente, at myndighedernes manglende underretning om disse undersøgelser havde bragt selskabet i en "særlig situation" i henhold til EF-toldkodeksen § 239, da det uvidende havde opbygget en betydelig toldskyld. Selskabet henviste til EF-domstolens dom i sagen C-61/98, De Haan Beheer BV, som støtte for, at myndighedernes bevidste passivitet for at afdække et netværk kan skabe en sådan situation.

Skattecentrets argumenter

Skattecentret afviste anmodningen med den begrundelse, at SKAT ikke havde haft konkret mistanke til selskabet i 1998, da selskabet først startede import i 1999. SKAT konstaterede først i forbindelse med en kontrol, der blev påbegyndt i december 2001, at der ikke var betalt det korrekte toldbeløb. Skattecentret anførte, at den viden, der blev opnået i 1998 for en anden virksomhed, ikke umiddelbart kunne gøres gældende for selskabet, og at SKAT ikke havde udvist adfærd, der stillede selskabet i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende. Det blev også oplyst, at Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) i juli 2005 havde besluttet at opgive påtale mod selskabets hovedaktionær i medfør af Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2, da videre forfølgning ikke forventedes at føre til straf.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om at afslå selskabets anmodning om toldgodtgørelse. Afgørelsen blev truffet med henvisning til EF-toldkodeksen § 239, stk. 1 og Kommissionens forordning nr. 2454/93 § 899, stk. 1 og 2 samt Kommissionens forordning nr. 2454/93 § 904, litra c.

Det er en forudsætning for toldgodtgørelse efter EF-toldkodeksen § 239, at der foreligger en "særlig situation", hvilket indebærer, at selskabet skal være sat i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og at selskabet ikke ville have lidt et tab som følge af efteropkrævningen, hvis disse omstændigheder ikke forelå. Retten henviste til EF-domstolens dom i sagen C-61/98, De Haan Beheer BV, præmis 52 og 53, som fastslår, at hensynet til en undersøgelse, hvor myndighederne bevidst lader lovovertrædelser ske for at afsløre et netværk, kan udgøre en særlig situation, hvis den afgiftspligtige ikke kan tilregnes urigtigheder eller forsømmelse og ikke er blevet underrettet.

Landsskatteretten fandt dog, at det ikke var dokumenteret, at:

• Myndighederne på tidspunktet for selskabets importer (oktober-december 1999) havde konkret mistanke om, at selskabet ville foretage uretmæssige importer.
• Myndighederne bevidst lod importerne ske for bedre at kunne afsløre eventuelle uretmæssigheder. Det fremgik derimod af myndighedernes oplysninger, at man først i efteråret 2000 begyndte at analysere selskabets importer, jf. brev af 28. februar 2001 fra regionen til Told- og Skattestyrelsen.
• Der forelå alvorlige pligtforsømmelser begået af toldmyndighederne eller Kommissionen, som indebar en særlig situation.

På baggrund heraf blev Skattecentrets afgørelse stadfæstet.