Skattecenterets afgørelse om forskerbeskatning annulleret grundet manglende kompetence

Sagen vedrørte en skatteyders ansøgning om beskatning under forskerordningen, specifikt om betingelserne i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 5 og stk. 7 var opfyldt, og principalt, om Skattecentrets afgørelse var ugyldig på grund af manglende saglig kompetence. Skatteyderen, en ph.d.-studerende med en mastergrad, var ansat hos G1 som projektforsker. G1 havde tidligere modtaget besked fra Skattecentret om, at institutionen var omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner og selv kunne godkende forskere. På trods heraf afviste Skattecentret ansøgningen med den begrundelse, at skatteyderen ikke opfyldte kravene til videnskabelige kvalifikationer, herunder manglende ph.d.-grad eller tilsvarende niveau, som fastsat i Bekendtgørelse nr. 568 af 22. juni 2000, § 3.

Klagerens argumenter

Klageren påstod principalt, at Skattecentrets afgørelse var ugyldig på grund af manglende saglig og stedlig kompetence til at vurdere forskerkvalifikationer. Klageren argumenterede for, at denne kompetencemangel var væsentlig, og at Landsskatteretten derfor ikke burde træffe en materiel afgørelse, men i stedet hjemvise sagen til Skattecentret med besked om at vejlede om korrekt myndighed for godkendelse af forskerkvalifikationer. Subsidiært gjorde klageren gældende, at Skattecentret havde skabt en berettiget forventning hos G1 om, at G1 selv kunne godkende forskere, hvilket var understøttet af tidligere korrespondance og afgørelser i lignende sager.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattecentrets afgørelse var ugyldig. Afgørelsen blev annulleret, og klageren fik ret til en ny afgørelse på sin ansøgning af 14. oktober 2008.

Landsskatteretten bemærkede, at Kildeskatteloven § 48, stk. 1 fastsætter betingelserne for at vælge beskatning efter forskerordningen. Normalt kræves et minimumsvederlag, jf. Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3. Dog er personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, undtaget fra dette vederlagskrav, jf. Kildeskatteloven § 48 E, stk. 5.

Landsskatteretten henviste til Bekendtgørelse nr. 568 af 22. juni 2000 om godkendelse af forskere m.v. efter Kildeskatteloven § 48 E, som er udstedt i medfør af Kildeskatteloven § 48 E, stk. 7. Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, er det universiteter, sektorforskningsinstitutioner og statens forskningsråd, der træffer afgørelse om godkendelse af forskerkvalifikationer. Bekendtgørelsens § 3, 1. pkt., specificerer, at kvalifikationer skal svare til adjunktniveau eller derover, hvilket forudsætter videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende niveau, jf. § 3, 2. pkt.

Landsskatteretten fastslog, at Skattecentrets afslag, der var begrundet i klagerens manglende dokumentation for videnskabelige kvalifikationer som Ph.D. eller tilsvarende, udgjorde en vurdering, som ikke henhørte under Skattecentrets saglige kompetence i henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Denne retlige mangel blev anset for væsentlig, da den saglige kompetencefordeling er en garanti for korrekte afgørelser vedrørende forskerbeskatning. Da der ikke forelå omstændigheder, der kunne gøre manglen uvæsentlig, blev klagerens principale påstand taget til følge.