Landsskatteretten om skattefri avance ved salg af sommerhus og krav til privat benyttelse

Sagen omhandler en klagers skattepligt af avance ved salg af en ejendom, Y1-vej, som SKAT anser for skattepligtig, da den ikke er anvendt som sommerbolig for klageren eller dennes husstand i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2. Klageren påstod, at avancen var skattefri, idet ejendommen blev benyttet til private formål under renovering af familiens helårsbolig, Y2-vej.

Sagens baggrund

Klagerens ægtefælle erhvervede i 1992 ejendommen Y2-vej, der fungerede som familiens helårsbolig. I november 2005 købte klageren og ægtefællen ejendommen Y1-vej, en sommerhusejendom på 51 m², beliggende kun 138 meter fra deres helårsbolig. Ejendommen blev solgt igen i marts 2007. Klageren oplyste, at Y1-vej blev benyttet som midlertidig bolig under en omfattende renovering af Y2-vej, der angiveligt var ramt af skimmelsvamp.

SKATs vurdering

SKAT fandt, at ejendommen Y1-vej ikke var anskaffet som et sommerhus til privat brug, men med videresalg for øje. Dette blev begrundet med, at det ikke var godtgjort, at sommerhuset var benyttet på en måde, der kunne sidestilles med privat benyttelse. SKAT godkendte visse udgifter til vedligeholdelse og forbedring, men anså den opgjorte fortjeneste på 210.834 kr. (hvoraf klagerens andel var 105.417 kr.) for skattepligtig i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at avancen var skattefri efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, og henviste til, at loven ikke specifikt kræver, at ejendommen skal være benyttet som sommerhus, men blot til private formål. Klageren fremhævede, at ejendommen blev gennemgribende renoveret og brugt som bolig under istandsættelsen af Y2-vej. Det blev også anført, at salget ikke medførte en reel fortjeneste, da mange omkostninger ikke var fradragsberettigede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren var skattepligtig af avancen ved salg af ejendommen Y1-vej.

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Bevisbyrde: Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen omfattes af undtagelsesbestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde for, at ejendommens anvendelse havde en karakter, der medførte skattefrihed.
• Afstand mellem ejendomme: Den meget korte afstand (138 meter) mellem Y1-vej (sommerhuset) og Y2-vej (helårsboligen) talte imod, at Y1-vej var anvendt som fritidsbolig.
• Lavt forbrug: Et meget lavt vandforbrug på kun 5 m³ i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 på Y1-vej indikerede begrænset bebølse.
• Manglende dokumentation: Der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at ejendommen på Y2-vej faktisk var under renovering i den angivne periode.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at den talmæssige opgørelse af avancen ikke var bestridt af klageren. Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1, medmindre betingelserne for skattefrihed i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 (herunder henvisning til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1) er opfyldt.