Avance ved salg af helårsbolig anset for skattepligtig trods påstand om brug som fritidsbolig

Sagen omhandler, hvorvidt en avance ved salg af en helårsbolig efter kun 5,5 måneders ejerskab var skattefri. Klageren havde erhvervet ejendommen i lige sameje med en anden part og solgte den med en betydelig fortjeneste. Klageren gjorde gældende, at avancen skulle være skattefri i henhold til den såkaldte "sommerhusregel" i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, da ejendommen, trods sin status som helårsbolig, var anskaffet og anvendt som fritidsejendom.

Skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen reelt var anvendt til private formål som en fritidsbolig. Afgørelsen blev baseret på en række faktorer, der pegede i retning af, at ejendommen var erhvervet med henblik på videresalg eller nedrivning. Disse faktorer inkluderede den meget korte ejerperiode, skitsetegninger til et nybyggeri, og at der ikke havde været noget nævneværdigt forbrug af el, vand og varme. Desuden lå ejendommen i umiddelbar nærhed af klagerens faste bopæl. Klagerens forklaring om, at ejendommen skulle bruges til at botræne sin søn, blev ikke tillagt afgørende vægt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt er skattepligtig indkomst, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

Retten henviste til undtagelserne for enfamiliehuse, der har tjent til bolig for ejeren (Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1), og for sommerhusejendomme, som ejeren har benyttet til private formål (Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2).

Sagens kerne var, om ejendommen, der var vurderet som en helårsbolig, kunne omfattes af skattefritagelsen for fritidsboliger. Ifølge retspraksis, herunder SKM 2007.209H, kan en helårsbolig blive omfattet af § 8, stk. 2, hvis det godtgøres, at den er erhvervet og anvendt som en fritidsbolig. Bevisbyrden for dette påhviler ejeren.

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at ejendommen havde været anvendt til private formål for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Retten lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Erhvervelsesformål: Meget tydede på, at ejendommen var erhvervet med henblik på nedrivning.
• Beliggenhed: Den korte afstand til klagerens private bopæl svækkede påstanden om anvendelse som fritidsbolig.
• Forbrug: Der var et meget lavt eller intet registreret forbrug af el, vand og varme i ejerperioden.

Klagerens forklaringer om anvendelsen, herunder til botræning af sin søn, blev ikke anset for tilstrækkelige til at ændre resultatet. Da den talmæssige opgørelse af avancen ikke var bestridt, stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse om at beskatte avancen.