Landsskatteretten om fradrag for hestehold og erhvervsmæssig bilkørsel

Sagen drejede sig om skatteansættelsen af en ejendomsejers landbrugsvirksomhed, specifikt vedrørende fradragsret for omkostninger til hestehold og omfanget af erhvervsmæssig bilkørsel. Klageren ejede en ejendom med landbrugsjord, hvor produktionen havde ændret sig fra korn og græs til kartofler og grøntsager, hvilket resulterede i et positivt driftsresultat. Ejendommen husede også får og heste, og der var indtægter fra udlejning af hestebokse, inklusive foder og strøelse.

Hestehold

Hovedstriden vedrørende hestene var, hvorvidt klagerens egne travheste udgjorde en erhvervsmæssig aktivitet, der berettigede til fradrag for tilknyttede omkostninger. Skatteankenævnet anså hesteholdet for privat, med henvisning til travhestenes konkurrenceformål, manglende indtægter fra dem og besætningens størrelse. De godkendte et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. årligt for udgifter til de opstaldede heste.

Klageren argumenterede primært for fuldt fradrag for de faktiske udgifter til udlejede hestebokse, opgjort til 8.391 kr. i 2005 og 7.479 kr. i 2006. Dette blev begrundet med princippet om fradrag for udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Beregningen var baseret på forholdet mellem antallet af måneder, hvor bokse var udlejet, og det samlede antal hestemåneder (egne + udlejede). Subsidiært hævdede klageren, at hele landbrugsdriften, inklusive heste- og fåregræsning af mindre optimale arealer og udlejning af bokse, skulle betragtes som én samlet erhvervsmæssig enhed. Det blev fremført, at hestene i de fleste år bidrog positivt til det samlede driftsresultat, og at eksterne faktorer (finanskrisen) havde forhindret salg eller indtægter fra travløb.

Biludgifter

Den anden del af sagen omhandlede omfanget af erhvervsmæssig bilkørsel. Klageren havde to biler i husstanden og havde selvangivet 6.226 km (2005) og 6.512 km (2006) som erhvervsmæssig kørsel. Skatteankenævnet ansatte, i mangel af kørselsregnskab, den erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt til 2.000 km for begge år. Begrundelsen var, at med to biler i husstanden ville den private kørsel overstige standarden på 8.000 km pr. bil, og hesteholdet var anset for privat.

Klageren fastholdt, at den selvangivne kørsel skulle godkendes, med henvisning til Ligningsvejledningen A.F.3.4.1, som angiver en standard på 8.000 km for privat kørsel, når der ikke føres kørebog, med tillæg af kørsel mellem hjem og arbejde samt feriekørsel. Klageren fremlagde en detaljeret opgørelse, der viste betydelig privat kørsel selv med den selvangivne erhvervsmæssige kørsel, og argumenterede for, at den samlede private kørsel (over 19.000 km årligt for begge biler) tog højde for to biler i husstanden. Der blev også fremlagt en kort kørebog fra vintermånederne for at illustrere typiske kørselsmønstre, med bemærkning om højere erhvervsmæssig kørsel i andre sæsoner på grund af landbrugsaktiviteter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede to hovedpunkter: erhvervsmæssigheden af travhesteholdet og opgørelsen af erhvervsmæssig bilkørsel.

Travhestehold

Landsskatteretten fandt, at travhesteholdet ikke kunne anses for en naturlig del af den erhvervsmæssige landbrugsvirksomhed. Dette blev begrundet med:

• Travhesteholdets størrelse.
• Manglende indtjening fra præmiepenge.
• Usikre udsigter til indtjening fra salg af heste. Derfor blev den subsidiære påstand om at anse hesteholdet som erhvervsmæssigt ikke imødekommet.

Med hensyn til den primære påstand om fradrag for omkostninger forbundet med udlejning af hestebokse, bemærkede Landsskatteretten, at indtægter fra udleje af hestebokse er skattepligtige efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. Derfor kan omkostninger forbundet med denne udlejning fradrages i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som omhandler udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten godkendte yderligere fradrag for omkostninger til udlejning af hestebokse, ud over det skønsmæssige fradrag på 5.000 kr. som SKAT havde givet. De yderligere fradrag blev opgjort til:

Biludgifter

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse vedrørende den erhvervsmæssige andel af bilkørsel. Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ankenævnets skøn om, at den erhvervsmæssige kørsel skulle ansættes til 2.000 km for hvert af de påklagede år. Dette var i overensstemmelse med principperne i Ligningsvejledningen 2006, afsnit A.F.3.4.1, som angiver, at skøn kan anvendes i mangel af kørebog, og at særlige forhold (som to biler i husstanden) kan begrunde en fravigelse fra standardansættelsen af privat kørsel.