Skattepligt af overførte beløb: Gave eller erstatning?

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var skattepligtig af beløb, der var overført til hende fra nu afdøde B i indkomstårene 2006 og 2007. Skatteankenævnet havde anset beløbene for skattepligtige gaver på henholdsvis 122.500 kr. i 2006 og 420.500 kr. i 2007, i alt 543.000 kr.

Sagen opstod efter at F1-bank i maj 2007 henvendte sig til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet med mistanke om hvidvaskning, hvilket førte til en politianmeldelse og overdragelse til Skattecentret i november 2007.

Sagens oplysninger

I perioden fra den 20. november 2006 til den 31. januar 2007 blev der overført i alt 543.000 kr. fra B til klageren. Overførslerne fordelte sig som følger:

Klageren foretog desuden en betaling på 180.000 kr. til G1 i Y1-by den 18. januar 2007 og en betaling til G2 i Y2-by på 49.585,50 kr. den 9. marts 2007.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af de overførte beløb, da klageren og B ikke var omfattet af personkredsen, der kan give og modtage gaver skattefrit efter Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b, jf. Boafgiftsloven § 22. Nævnet anvendte derfor hovedreglen i Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og foretog et bevisskøn. Det blev vurderet, at klageren havde opnået en vederlagsfri formuefordel. Skatteankenævnet fandt det ikke bevist, at en del af pengene skulle være fritaget for skattepligt, og lagde vægt på, at det havde sandsynligheden imod sig, at B skulle have betalt for:

• Udskiftning af 6 vinduer og 3 yderdøre som erstatning for skade på 2 vinduer og 1 dør.
• Total renovering af terrasse som erstatning for skade på terrassen.
• Køb af porcelænsservice til 24 personer og glasservice til 12 personer som erstatning for skade på noget porcelæn.
• Et større beløb til bryllupsforberedelser, da klageren på det tidspunkt var gift med RH.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af skatteansættelsen med 122.500 kr. for 2006 og 240.500 kr. for 2007. Klageren og hendes ægtefælle opretholdt udadtil ægteskabet og den fælles bopæl af hensyn til klagerens tryghed og mulighed for at holde sig skjult fra sine forældre. Klageren og B havde et kærlighedsforhold og planlagde bryllup i sommeren 2007.

Klageren argumenterede for, at de overførte beløb ikke var skattepligtige gaver, men derimod:

• Til fælles forbrug i weekender, hvor parret var sammen, da B ikke havde dankort.
• Til bryllupsforberedelser.
• 180.000 kr. til en ny bil, som B ønskede klageren skulle have (dette beløb var dog ikke en del af den nedlagte påstand om nedsættelse).
• Erstatning for skader forvoldt af B på klagerens og RH's ejendom og indbo, herunder:
  • 49.585,50 kr. til udskiftning af vinduer og døre, som B havde ødelagt i november 2006.
  • 63.500 kr. til reparation af en terrasse, som B havde ødelagt i december 2006 (95.000 kr. overført, hvoraf 50.000 kr. blev overført til RH, og klageren betalte yderligere 13.500 kr. kontant).
  • 26.150 kr. til genanskaffelse af porcelæn, som B havde ødelagt i januar 2007.

Klageren gjorde gældende, at B ikke havde til hensigt at tilføre klageren en vederlagsfri formuefordel, men at pengene skulle anvendes i forbindelse med deres samvær og efter Bs egne ønsker. Det blev fremhævet, at hvis B og klageren var blevet gift, ville sagen ikke være rejst, da overførsler mellem forlovede ikke beskattes som gaver, men som fordeling af fælles udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse for både indkomstårene 2006 og 2007. Retten fandt, at de overførte beløb fra B til klageren skulle beskattes som gaver i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten bemærkede, at klageren var gift med RH og ikke på noget tidspunkt havde haft fælles bopæl med B. De overførte beløb kunne derfor ikke være omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22, som ville have medført skattefrihed i henhold til Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b.

Retten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at beløbene udgjorde erstatning for ødelagte døre, vinduer, porcelæn og terrasse, eller at de skulle anvendes til udgifter i forbindelse med et forestående bryllup mellem klageren og B. Da klageren ikke havde godtgjort, at beløbene var fritaget for skattepligt, blev de anset for vederlagsfri formuefordele.