Skattepligt af ejendomsavance ved salg af bolig – krav om reel beboelse
Dato
25. august 2009
Hoved Emner
Ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ejendomsavance, Parcelhusreglen, Reel beboelse, Skattefri ejendomsavance, Bevisbyrde, Bindende ligningssvar, Kapitalindkomst
Sagen omhandlede skattepligt af fortjeneste ved salg af en ejendom, Y1-vej, Y1-by, som klageren og dennes ægtefælle erhvervede den 1. juli 2003 for 320.000 kr. og solgte den 1. januar 2005 for 1.250.000 kr. Skatteankenævnet havde anset fortjenesten for skattepligtig, da ejendommen ikke blev anset for omfattet af parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.
Klageren og ægtefællen var tilmeldt folkeregisteret på Y1-vej i perioden 24. maj 2004 til 1. januar 2005. Forud for dette havde de boet på Y2-vej, Y2-by, som blev udlejet tidsbegrænset og møbleret fra 3. september 2004 til 31. december 2004. Det fremgik, at SKAT allerede den 26. september 2003 havde afgivet et bindende ligningssvar, der konkluderede, at en eventuel avance ved salg af Y1-vej ville være skattepligtig, da ejendommen på intet tidspunkt var beboet af ægtefællerne.
Klagerens repræsentant påstod principalt skattefrihed med henvisning til, at en bebølsesperiode på over 7 måneder ikke kunne karakteriseres som kort, og at lovgivers intentioner tillod selv meget kortvarige bebølsesperioder. Det blev fremført, at klageren ikke havde haft to boliger til rådighed i hele perioden, da Y2-vej var udlejet, og at flytningen til Y1-vej var med henblik på bebølse, da ejendommen var betragteligt større. Subsidiært blev det påstået, at den skattepligtige avance skulle nedsættes til 151.000 kr. på baggrund af en skønnet højere værdi af forbedringsudgifter.
Skatteankenævnet fandt, at flytningen til Y1-vej alene var foretaget for at undgå beskatning af fortjenesten, og at opholdet ikke havde karakter af reel bebølse med henblik på varigt ophold. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde sikret sig at kunne flytte tilbage til Y2-vej ved tidsbegrænset udlejning af denne, og at kun en del af familiens indbo var medtaget til Y1-vej. Den skattepligtige fortjeneste blev opgjort til 545.000 kr., med 50 % beskatning hos hver ægtefælle.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om, at fortjeneste ved salg af ejendommen Y1-vej, Y1-by, var skattepligtig. Afgørelsen blev truffet i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1, da ejendommen ikke blev anset for at opfylde betingelserne for skattefrihed i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.
Det blev fastslået, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af ejerperioden. Retten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen havde tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Begrundelsen herfor var blandt andet:
- Klageren havde, uanset den tidsbegrænsede udlejning, ikke opgivet boligen på Y2-vej og havde dermed reelt haft to boliger til rådighed.
- Opholdet på Y1-vej var kortvarigt, og klageren flyttede efterfølgende tilbage til sin oprindelige bolig på Y2-vej, hvor hun havde boet siden den 16. januar 2002.
- Hensigten med købet og renoveringen af ejendommen på Y1-vej blev draget i tvivl, da klageren allerede den 2. september 2003 anmodede SKAT om en bindende forhåndsbesked om, hvorvidt salg af ejendommen kunne ske skattefrit.
Under disse omstændigheder kunne det ikke antages, at klagerens ophold på ejendommen havde karakter af reel bebølse med henblik på varigt ophold, jf. SKM2007.74.HR, hvor Højesteret fandt, at et ophold i en ejendom ikke havde karakter af reel permanent bebølse, men alene et midlertidigt ophold.
Fortjenesten ved salget af ejendommen Y1-vej, Y1-by, skulle derfor medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1. Fortjenesten skulle medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 16.
Opgørelse af skattepligtig fortjeneste
Landsskatteretten stadfæstede den talmæssige opgørelse af fortjenesten, da klageren alene havde dokumenteret materialeudgifter på 142.193 kr., og der ikke var tilvejebragt grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af det samlede beløb til 300.000 kr. Den skattepligtige fortjeneste blev opgjort som følger:
Post | Beløb (kr.) |
---|---|
Kontantomregnet afståelsessum | 1.250.000 |
Omkostninger ved afståelsen | - 85.000 |
Afståelsessum, netto kontant | 1.165.000 |
Kontantomregnet anskaffelsessum | 320.000 |
Fast 10.000 kr.'s tillæg | 20.000 |
Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter | 280.000 |
Beregnet anskaffelsessum | 620.000 |
Skattepligtig fortjeneste | 545.000 |
50 % beskatning til hver ægtefælle | 272.500 |
Lignende afgørelser