Beskatning af erstatning, renteudgifter, udlejningsvirksomhed og ejendomsavance

Sagen omhandlede en klager, der var bosiddende i Tyskland og begrænset skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 2. Klagen vedrørte SKAT's ansættelse af personlig indkomst i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, fradrag for renteudgifter i virksomhed, skønsmæssig ansættelse af overskud fra udlejningsvirksomhed samt opgørelse af avance ved salg af en ejendom.

SKAT havde anset erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 92.723 kr. som skattepligtig personlig indkomst, idet klageren ikke havde dokumenteret fritagelsesbetingelserne. Renteudgifter i virksomhed var kun godkendt med 164.819 kr. ud af selvangivne 274.123 kr., med henvisning til begrænsninger for begrænset skattepligtige vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom, jf. Statsskatteloven § 6, litra e. Overskud af udlejningsvirksomhed var skønsmæssigt ansat til 346.021 kr. på grund af manglende dokumentation. Endelig var avance ved salg af ejendommen [adresse1] ansat til 630.000 kr. i kapitalindkomst, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1.

Klageren påstod, at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste skulle nedsættes til 0 kr., da den skulle beskattes i Tyskland og var skattefri efter tysk ret. Renteudgifterne skulle godkendes fuldt ud, da der var håndpant i ejerpantebreve i ejendommene. Den skønsmæssige ansættelse af udlejningsvirksomheden blev bestridt som ubegrundet, og klageren fremlagde detaljerede opgørelser for de enkelte ejendomme. Vedrørende ejendomsavancen påstod klageren en nedsættelse på mindst 230.337 kr. på grund af afholdte forbedringsudgifter og handelsomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste: Landsskatteretten stadfæstede SKAT's ansættelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til 92.723 kr. Det blev lagt til grund, at klagerens arbejde for det tyske selskab, [virksomhed1] GmbH, medførte fast driftssted i Danmark efter Selskabsskatteloven § 2, litra a, pkt. 6. Selvom dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland (artikel 5) normalt kræver mere end 12 måneder for bygge- og anlægsarbejde, blev klageren anset som en kvalificeret agent, hvilket etablerede fast driftssted. Indtjeningen fra dette faste driftssted var derfor skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1. Eventuel dobbeltbeskatning skulle lempes efter creditmetoden (artikel 26).

Renteudgifter i virksomhed: Landsskatteretten godkendte fuldt fradrag for renteudgifter med 274.123 kr. Klageren havde fremlagt dokumentation i form af håndpanthavererklæringer over ejerpantebreve i ejendommene. Dette beviste, at renteudgifterne vedrørte ejendommenes anskaffelse, drift og forbedring, hvilket var i overensstemmelse med praksisændring i Ligningsvejledningen 2010 D.B.6.1.

Overskud af udlejningsvirksomhed: Landsskatteretten stadfæstede SKAT's skønsmæssige ansættelse af overskuddet til 346.021 kr. Klagerens regnskab for indkomståret 2006 blev anset for ubehørigt, da det ikke kunne efterprøves til de underliggende bilag, og der var uoverensstemmelser mellem de fremlagte opgørelser. Retten henviste til tidligere afgørelser for indkomstårene 2004 og 2005, hvor overskuddet også var ansat skønsmæssigt og forhøjet.

Avance ved salg af ejendommen [adresse1]: Landsskatteretten nedsatte SKAT's ansættelse af avancen fra 630.000 kr. til 553.283 kr. Det var ubestridt, at avancen skulle beskattes. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for afholdte forbedringsudgifter udover det beløb, der tillægges anskaffelsessummen efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 2, da fakturaer i det væsentlige manglede leveringsadresse eller var udstedt til andre. Handelsomkostninger, herunder tinglysningsafgift, mægleromkostninger og udgifter til tilstandsrapport, blev dog medregnet i opgørelsen.

Opgørelse af skattepligtig avance: