Landsskatterettens afgørelse om afskrivningsgrundlag i K/S H1 og K/S H2

Sagen omhandler klagerens andel af afskrivninger i kommanditselskaberne K/S H1 og K/S H2 for indkomstårene 2000-2005. Hovedspørgsmålet var, hvorvidt visse købsomkostninger, herunder projektomkostninger og udbyderhonorar, kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for de erhvervede ejendomme i Tyskland. Klageren argumenterede for, at disse omkostninger skulle medregnes, idet der var tale om erhvervelse af "brugte anparter", og henviste til SKATs meddelelse SKM 2008.390 og Landsskatteretskendelse SKM 2008.984 LSR. Klageren gjorde desuden gældende, at ikke-fradragsberettigede udgifter ikke skulle reducere fradragskontoen, med henvisning til TfS 2005.885V.

Skatteankenævnet havde delvist godkendt afskrivninger og fradrag, men afvist at inkludere udbyderhonorar og projektomkostninger i afskrivningsgrundlaget, baseret på tidligere Landsskatteretskendelser og Højesteretsdomme. Nævnet havde også foretaget konsekvensændringer på fradragskontoen.

Landsskatteretten stadfæstede i vidt omfang Skatteankenævnets afgørelse. Retten fandt, at udbyderhonorarer og projektomkostninger var etableringsomkostninger, der ikke havde den fornødne direkte tilknytning til erhvervelsen af ejendommene og derfor ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget eller fradrages som driftsomkostninger. Retten afviste argumentet om "brugte anparter" med henvisning til, at anskaffelsen formelt set var sket ved tegning af anparter, og at formålet med projektet var at udbyde det til private investorer. Dette blev understøttet af Højesterets dom af 8. september 2009, der stadfæstede Vestre Landsrets dom af 18. december 2007 (SKM 2008.16 VLR).

For K/S H2 blev udgifter til en tysk mægler (G6 GmbH), investorrejser og finansieringsomkostninger ligeledes afvist som en del af afskrivningsgrundlaget eller som fradragsberettigede omkostninger. Landsskatteretten godkendte dog visse andre købsomkostninger, såsom stempel, byggesagkyndig, notar/tinglysning, udenlandsk advokat og revisor, som en del af afskrivningsgrundlaget. Vedrørende fradragskontoen fandt Landsskatteretten, at SKATs konsekvensændringer var korrekte i overensstemmelse med gældende praksis, herunder TS cirkulære 1990 nr. 1, pkt. 1 (k) og ligningsvejledningens afsnit E.F.2.2.1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for ejendomme i K/S H1 og K/S H2, samt fradrag for diverse omkostninger. Retten lagde vægt på, at afskrivningsgrundlaget for en ejendom skal opgøres ved at omregne anskaffelsessummen til kontantværdi, og at kun omkostninger med direkte tilknytning til erhvervelsen af aktivet kan indgå i anskaffelsessummen, jf. Afskrivningsloven § 45, stk. 1.

Vedrørende K/S H1

Landsskatteretten godkendte, at udgifter til tysk ejendomserhvervelsesskat, tysk notar, tysk mægler, byggeteknisk gennemgang, tysk advokat og Amtsgericht Neuwied kunne tillægges afskrivningsgrundlaget. Det samlede afskrivningsgrundlag for K/S H1 blev opgjort til 33.110.263 kr., hvilket resulterede i godkendte afskrivninger på 1.655.514 kr. (5 pct.). Klagerens andel af afskrivningerne blev dermed 165.551 kr. for indkomstårene 2000, 2001, 2003, 2004 og 2005.

Derudover godkendtes fradrag for revisorudgifter på 28.000 kr. og udgifter til dansk advokat på 81.700 kr., jf. Ligningsloven § 8j, stk. 1. Fradrag for udgifter til G1 på 2.263 kr. (2000) og 16.779 kr. (2001) blev godkendt som driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

De resterende omkostninger, primært udbyderhonorar og projektomkostninger, blev anset for kommanditselskabet uvedkommende og kunne hverken tillægges afskrivningsgrundlaget eller fradrages ved indkomstopgørelsen. Retten henviste til fast praksis, herunder SKM 2008.967 HR, der karakteriserer udbyderhonorarer som etableringsomkostninger, der ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om