Landsskatteretten om beskatning af fri bil og refusion af biludgifter i opsigelsesperiode

Sagen omhandler en klagers anmodning om et bindende svar vedrørende beskatning af fri bil og refusion af biludgifter i en opsigelsesperiode. Klageren, en tidligere direktør i G2 A/S, blev opsagt pr. 1. april 2007 med løn frem til den 31. januar 2008. Som led i sin ansættelseskontrakt fra år 2000 havde klageren en bilordning, hvor selskabet stillede en firmabil (Mercedes S550) til rådighed og afholdt alle drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Baggrund for tvisten

Efter opsigelsen ønskede arbejdsgiveren at begrænse omkostningerne til firmabilen. Den 22. juni 2007 indgik parterne en aftale, hvor G2 A/S som kompensation for bilomkostninger i perioden 1. april 2007 til 31. januar 2008 betalte 150.000 kr. ekskl. moms til klageren. Beløbet skulle faktureres af et af klageren valgt firma/bilfirma. Klageren valgte G1 A/S som administrationsselskab, angiveligt for at undgå yderligere kontakt med sin tidligere arbejdsgiver. Klageren blev senere (fra 2008) bestyrelsesformand i G1 A/S, men havde ingen økonomiske interesser i selskabet på tidspunktet for aftalen.

En faktura af 11. juli 2007 fra G1 A/S til G2 A/S specificerede beløbet:

Bilordningen ophørte i august 2007, da bilen blev solgt.

Skattecentrets argumentation

Skattecentret fastholdt, at klageren skulle beskattes af værdien af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Derudover mente Skattecentret, at de beløb, klageren fik refunderet via G1 A/S, var skattepligtige godtgørelser. De argumenterede, at beløbene ikke havde karakter af skattefri befordringsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9 A, Ligningsloven § 31, stk. 4, Ligningsloven § 9 B eller Ligningsloven § 31, stk. 5. Skattecentret henviste til, at udgangspunktet for beskatning af fri firmabil er, at firmaet afholder alle omkostninger, og at beløb, den ansatte selv afholder, som udgangspunkt ikke kan reducere den skattepligtige værdi, medmindre specifikke betingelser for egenbetaling direkte til arbejdsgiveren er opfyldt. Den valgte konstruktion med G1 A/S opfyldte ikke disse betingelser, og arbejdsgiveren havde ikke incitament til at kontrollere bilagene.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod principalt, at betalingen på 212.500 kr. til G1 A/S ikke var skattepligtig godtgørelse, men en refusion af løbende udgifter til fri bil, svarende til tidligere praksis. Det blev fremhævet, at G1 A/S alene fungerede som administrationsselskab på grund af uenighed mellem klageren og arbejdsgiveren. Klageren havde ikke opnået økonomisk fordel og havde tværtimod afholdt udgifter, der oversteg det aftalte beløb. Subsidiært påstod klageren, at han ikke skulle beskattes af fri bil fra 1. februar 2007, hvis udgifterne til bilen blev beskattet, da bilen i så fald ikke længere kunne anses for en fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Mere subsidiært blev det anført, at klagerens skattepligtige indkomst skulle nedsættes med administrationsgebyret på 17.000 kr. ekskl. moms, da klageren kun modtog 191.250 kr. af det samlede beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets bindende svar.

Retten fandt, at:

• Klageren skulle beskattes efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 4 af værdien af fri bil, som var stillet til rådighed i opsigelsesperioden. Dette skyldes, at bilen fortsat var til rådighed for privat benyttelse, og de generelle regler for beskatning af fri bil fandt anvendelse.
• Klageren tillige skulle beskattes af de biludgifter, som hans tidligere arbejdsgiver havde godtgjort ham gennem firmaet G1 A/S. Dette blev begrundet med, at de udbetalte beløb ikke opfyldte betingelserne for at være skattefri godtgørelser efter Ligningsloven § 9, stk. 5 eller de specifikke regler for skattefri befordringsgodtgørelse i Ligningsloven § 9 A, Ligningsloven § 31, stk. 4, Ligningsloven § 9 B eller Ligningsloven § 31, stk. 5. Den valgte konstruktion med et administrationsselskab og manglende kontrol fra arbejdsgiverens side betød, at beløbene blev anset for skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten tiltrådte således Skattecentrets argumentation om, at den særlige aftale om udbetaling via G1 A/S ikke ændrede ved den skattemæssige kvalifikation af beløbene som skattepligtig indkomst for klageren.