Genoptagelse af moms- og lønsumsafgiftstilsvar efter SDC-dommen

Sagen omhandlede genoptagelse af et selskabs moms- og lønsumsafgiftstilsvar som følge af en ændret momsretlig vurdering. Den centrale problemstilling var, hvorvidt udbetalingstransaktioner skulle anses for omfattet af momsfritagelsen for finansielle aktiviteter, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, i lyset af EF-domstolens afgørelse i SDC-sagen, C-94/04.

Selskabet, der administrerer arbejdsmarkedspensioner for otte pensionskasser, anmodede i 1999 SKAT om momsfritagelse for ydelser til de administrerede pensionskasser og om at stille sagen i bero. SKAT bekræftede afbrydelse af forældelsesfristen og oplyste, at en momsfritagelse ville medføre afgiftspligt efter lønsumsafgiftsloven. Selskabet fremsatte i 2004 et krav på 132,9 mio. kr. i moms, som senere blev justeret til et nettokrav på 18.241.741 kr. for perioden 1995-2003 og 2005, da SKAT anså krav for 1994 og 2004 for forældede.

SKATs afgørelse og selskabets påstande

SKAT anerkendte genoptagelse og tilbagebetaling af moms for udbetalingstransaktioner, men fastholdt, at fradrag for købsmoms skulle nedsættes i overensstemmelse med principperne i Momsloven § 38, stk. 1. SKAT afviste at inkludere en korrektion for historisk manglende fradrag for købsmoms relateret til udlæg, da dette ikke var en del af den oprindelige genoptagelsesanmodning.

For lønsumsafgiften anerkendte SKAT ikke, at selskabet kunne omberegne afgiften for alle lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. SKAT fastholdt, at lønsumsafgift af de nu momsfritagne udbetalingstransaktioner skulle beregnes med korrekt metode: metode 4 for perioden 1995-1999 og metode 2 (finansiel virksomhed) fra 2000 og frem, samt for formueforvaltning fra juni 2005. SKATs begrundelse var, at selskabets samlede momsfrie finansielle transaktioner oversteg 50 pct. af omsætningen i perioden efter 2000, hvilket kvalificerede selskabet som finansiel virksomhed.

Selskabet nedlagde principal påstand om, at genberegning af fradrag for købsmoms skulle ske med henblik på at fastlægge det korrekte momsfradrag, herunder korrektioner vedrørende andre forhold (udlæg). Subsidiært påstod selskabet, at genberegning af fradrag for købsmoms skulle ske ved en reduktion af den samlede tilfakturerede købsmoms med den samlede andel, der kunne henføres til de momsfrie transaktioner, for at tage højde for afrundingsreglerne i Momsbekendtgørelsen § 16.

For lønsumsafgiften påstod selskabet, at genberegningen skulle ske efter metode 4 for hele perioden op til 2003, da selskabet ikke kunne anses for at være en finansiel virksomhed. Selskabet argumenterede, at dets fremtræden over for offentligheden som administrationsselskab skulle inddrages i vurderingen, og at den gennemsnitlige fradragsprocent på 51 pct. i perioden understøttede anvendelsen af metode 4. Selskabet henviste til SKM2006.671 og Cirkulære 186 af 29. oktober 1992.

Delvis fradragsprocent for moms

SKATs opgørelse af den delvise fradragsprocent for moms var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte SKATs afgørelse om, at genoptagelse og ændring af selskabets momstilsvar alene skulle ske som følge af den ændrede momsretlige vurdering af udbetalingstransaktioner, der nu anses for omfattet af momsfritagelsen for finansielle transaktioner, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Dette betød, at ændringer i den momsretlige vurdering af andre forhold, herunder udlæg, ikke skulle indgå i genoptagelsen.

Momsfradrag

Med hensyn til selskabets subsidiære påstand vedrørende moms, tiltrådte Landsskatteretten selskabets påstand om, at den fornyede beregning af fradragsretten i henhold til Momsloven § 38, stk. 1, skulle ske ud fra faktiske omsætningstal og ikke ud fra en ændring af den tidligere beregnede procentvise fradragsret. Dette var for at sikre, at der blev taget højde for afrundingsreglerne i Momsbekendtgørelsen § 16. Eventuelle beløbsmæssige korrektioner blev overladt til SKAT.

Lønsumsafgift

Landsskatteretten fandt, at genoptagelsen af selskabets lønsumsafgiftsbetaling som følge af den ændrede momsretlige vurdering alene skulle omfatte forhold, der var en direkte følge af omkvalificeringen af udbetalingstransaktioner. Retten tiltrådte SKATs afgørelse om, at selskabet for perioden fra den 1. januar 1995 til den 31. december 1999 skulle svare lønsumsafgift efter metode 4, jf. Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1. For perioden efter den 1. januar 2000 skulle selskabet svare lønsumsafgift efter metode 2 for finansielle virksomheder, jf. Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 2, nr. 1. Fra juni 2005 skulle selskabet også beregne lønsumsafgift som finansiel virksomhed for selskabets formueforvaltning. Denne afgørelse blev truffet ud fra en samlet konkret vurdering, jf. Cirkulære 186 af 29. oktober 1992, og med henvisning til SKATs begrundelse, herunder at SKATs udeladelse af udlæg ved beregningen af den lønsumsafgiftspligtige omsætning havde mindsket sidstnævntes andel af den samlede omsætning. SKATs afgørelse på dette punkt blev stadfæstet.