Stadfæstelse af afvisning af momstilbagebetaling for formidling af flybilletter

Sagen omhandlede klagerens anmodning om tilbagebetaling af moms for perioden 1. januar 1995 til 31. december 2005. Klageren, et erhvervsrejsebureau, formidler salg af flybilletter. Baggrunden for anmodningen var en praksisændring, der fulgte af en tidligere kendelse fra Landsskatteretten af 21. marts 2005 (SKM2005.363.LSR). I denne kendelse blev det fastslået, at klagerens formidling af flybilletter var momspligtig, da virksomheden handlede for fremmed regning og i en andens navn (flyselskabernes), og dermed ikke var omfattet af momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed i eget navn, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 16. Kendelsen medførte, at formidlingsprovisionen (nettobeløbet) skulle medregnes som momspligtig omsætning ved opgørelse af den delvise fradragsret efter Momsloven § 38, stk. 1.

Efter denne praksisændring anmodede klageren om tilbagebetaling af købsmoms. SKAT godkendte en del af kravet (11.998.589 kr.) baseret på nettoprincippet for fradragsretten, men afviste det resterende krav på 29.003.773 kr. SKATs begrundelse var, at klageren for at opnå tilbagebetaling af købsmoms skulle opgøre det fulde afgiftstilsvar for de omhandlede perioder, hvilket indebar en opgørelse af salgsmomsen af formidlingsprovisionerne. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 2 og Momsloven § 56, stk. 1, og anførte, at salgsmomsen skulle beregnes med 25% af det modtagne vederlag, jf. SKM2002.81.

Klageren gjorde gældende, at der alene skulle modregnes de besparelser, virksomheden reelt havde opnået ved den tidligere forkerte praksis, og at ikke-afregnet salgsmoms ikke udgjorde en besparelse, når kunderne (flyselskaberne) havde fuld fradragsret. Klageren argumenterede for, at en opkrævning af salgsmoms for forældede perioder, hvor kunderne ikke længere kunne udøve deres fradragsret, ville stride mod momsens neutralitetsprincip og medføre en uberettiget berigelse af statskassen. Klageren anførte desuden, at afgiftspligtens indtræden, jf. Direktiv 2006/112/EF artikel 62 og artikel 167, først burde ske på tidspunktet for praksisændringen eller faktureringen, ikke på leveringstidspunktet, for at sikre symmetri i fradragsretten for kunderne. Klageren havde dog reduceret sit krav med salgsmoms for indenrigsflyvninger, hvor kunderne ikke ville have fradragsret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse. Retten lagde til grund, at klageren frem til kendelsen af 21. marts 2005 havde anset formidlingsydelserne for momsfritagne i overensstemmelse med daværende praksis. Efter kendelsen af 21. marts 2005 (SKM2005.363.LSR) og den efterfølgende kendelse af 26. marts 2009 blev det dog fastslået, at ydelserne var momspligtige.

Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1 og 2 og Momsloven § 56, stk. 1 og fandt, at når en virksomhed ønsker genoptagelse af moms for en periode før en praksisændring, er det virksomhedens momstilsvar for den omhandlede periode, der skal genoptages. Dette indebærer, at der skal ske en opgørelse af både købsmoms og salgsmoms.

Landsskatteretten fastslog, at der ikke var grundlag for at fortolke reglerne således, at der alene kunne ske genoptagelse af købsmomsen. Det var derfor korrekt, at SKAT krævede, at klageren opgjorde hele afgiftstilsvaret, herunder salgsmomsen, selvom denne for den væsentligste del af perioden ikke længere kunne opkræves over for klagerens kunder. Retten præciserede, at der alene var tale om en regnskabsteknisk opgørelse i forbindelse med klagerens momstilsvar, og ikke en afgørelse om efteropkrævning over for kunderne.

Beregningen af salgsmomsen skulle ske med 25% af de fakturerede beløb, jf. SKM2002.81, punkt 2.

Landsskatteretten bemærkede endeligt, at det ikke lå inden for dens kompetence, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1, at udtale sig om de nærmere konsekvenser af afgørelsen, herunder om klagerens kunder havde fradragsret for eventuelt senere opkrævet moms, og fra hvilket tidspunkt denne fradragsret indtrådte.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.