Ny bekendtgørelse indfører karensperioder for Finanstilsynets ansatte for at styrke integriteten

• Bekendtgørelsen implementerer EU-direktiv (EU) 2024/1619 (CRD VI) om karensperioder for tilsynsmyndigheder.
• Reglerne omfatter ansatte i Finanstilsynet, der er direkte involveret i tilsyn med kreditinstitutter.
• Der indføres forbud mod ansættelse i virksomheder, den ansatte har ført tilsyn med, samt hos deres leverandører.
• Lobby- og fortalervirksomhed rettet mod Finanstilsynet er omfattet af karensreglerne.
• Den generelle karensperiode fastsættes til 3 måneder for almindelige ansatte.
• For medlemmer af direktionen er karensperioden 12 måneder ved direkte ansættelse i virksomheder under tilsyn.
• Direktionsmedlemmer har en karensperiode på 3 måneder i forhold til lobbyvirksomhed.
• Ansatte må ikke have adgang til fortrolige oplysninger om de pågældende virksomheder i karensperioden.
• Hjemmelsgrundlaget er en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed (lovforslag L 12).
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. januar 2026.

Lovgrundlag og Proces

Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i lov om finansiel virksomhed, specifikt en bemyndigelse i § 356 c, stk. 2, som er foreslået indført med lovforslag L 12 (fremsat 8. oktober 2025). Bekendtgørelsen kan derfor først udstedes endeligt, når lovforslaget er vedtaget.

• Høringsfrist: 27. oktober 2025
• Ikrafttrædelse: 11. januar 2026

Aktier med flere stemmer (MVS-strukturer)

For at gøre børsnoteringer mere attraktive, især for stifterdrevne SMV'er, lempes forbuddet mod aktieklasser med forskellig stemmeværdi. Det bliver muligt for finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber at indføre MVS-strukturer (f.eks. A- og B-aktier med forskellig stemmeret), når de søger optagelse til handel på en MHF. Dette giver eksisterende ejere mulighed for at bevare kontrollen, mens de rejser ny kapital. Forslaget indfører samtidig skærpede oplysningskrav om disse aktiestrukturer i prospekter og til markedsoperatøren.

Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed

For at sikre Finanstilsynets objektivitet og integritet i overensstemmelse med EU's CRD VI-direktiv, indføres tre væsentlige stramninger:

Finansielle konglomerater og kapitalkrav

Reglerne for finansielle konglomerater (koncerner med væsentlige aktiviteter i både bank- og forsikringssektoren) gøres mere klare. Der indføres en ny metode til beregning af kapitalkrav, hvor et supplerende kapitalkrav på konglomeratniveau skal afdække de samlede risici. Dette erstatter den nuværende metode, der er baseret på fradrag i modervirksomhedens kapital.

Nye krav til investeringsforvaltere

For at styrke investorbeskyttelsen og sikre tilstrækkelige ressourcer indføres et krav om, at investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er) og visse investeringsforeninger (SIKAV'er) skal have mindst to fuldtidsansatte personer, som er bosiddende i EU, og som fastlægger virksomhedens forretningsadfærd.

Andre væsentlige ændringer

• ATP og ESG: Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med ATP's overholdelse af reglerne i ESG-vurderingsforordningen.
• ESAP: ATP forpligtes til at indsende oplysninger til det nye fælleseuropæiske adgangspunkt (ESAP) for at øge gennemsigtigheden.
• Forbud mod forskelsbehandling: Det præciseres i lov om betalingskonti, at pengeinstitutter ikke må forskelsbehandle forbrugere baseret på nationalitet eller bopæl inden for EU.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, men indeholder en række specifikke datoer for forskellige dele af lovgivningen for at sikre korrekt implementering af EU-regler.