Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en socialrådgiver, der siden 2006 havde været ansat i et fleksjob ved en kommune på grund af flere kroniske lidelser, herunder sarcoidose, astma og problemer med bevægeapparatet. Hendes arbejdstid var gennem årene blevet nedsat fra 18 til 12 timer ugentligt. Efter to operationer i henholdsvis ryggen i 2017 og knæet i 2018 opstod der et omfattende sygefravær.
Undervejs i forløbet forsøgte parterne at lave en plan for genoptagelse af arbejdet. Klageren ønskede at benytte hjemmearbejde som en væsentlig skåneforanstaltning, hvilket hun forklarede var nødvendigt for at kunne håndtere sine smerter og hvilebehov. Hun anførte, at hun i de foregående ti år havde haft en fleksibel ordning med udbredt brug af hjemmearbejde under en tidligere ledelse.
Kommunen indtog dog et andet standpunkt efter et ledelsesskifte i 2017. Den nye ledelse lagde vægt på:
Da klageren efter sin knæoperation i august 2018 fortsat var fuldtidssygemeldt med en usikker prognose, varslede kommunen en afskedigelse. Kommunen begrundede beslutningen med driftsmæssige hensyn og ustabilitet som følge af det langvarige fravær. Klageren gjorde heroverfor gældende, at hun var kompetent og disponibel, såfremt kommunen ville imødekomme hendes behov for hjemmearbejde som en rimelig tilpasning af stillingen.
| Klagers position | Kommunens position |
|---|---|
| Behov for hjemmearbejde pga. handicap | Krav om fysisk fremmøde pga. drift |
| Historik med 10 års velfungerende hjemmearbejde |
| Ingen fast aftale om hjemmearbejde |
| Sygemelding skyldes afslag på skånehensyn | Sygemelding skyldes helbred og usikker prognose |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand, da hendes lidelser medførte langvarige funktionsbegrænsninger. Det blev vurderet, at klagerens sygefravær var en direkte følge af dette handicap, og at kommunen derfor var forpligtet til at foretage rimelige tilpasninger efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.
Centralt i afgørelsen stod kommunens afvisning af hjemmearbejde. Nævnet lagde vægt på følgende:
Da kommunen ikke løftede bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt, blev klageren tilkendt en godtgørelse.
| Type | Beløb |
|---|---|
| Godtgørelse | 335.000 kr. |
| Svarende til | Ca. 9 måneders løn |
| Renter | Procesrente fra 22. marts 2019 |
Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a og klagebehandlingsreglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøMere ligelig fordeling af borgere med særlige behov kan mindske udmattelse hos medarbejdere i hjemmeplejen. Det viser en indsats, som forskere fra NFA har afprøvet.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.
Sagen omhandler en pædagogmedhjælper, der var ansat i et fleksjob i en kommunal daginstitution fra 2009 til 2014. Klager...
Læs mereSagen omhandler en organisationskonsulent, der blev ansat i en kommune i 1994. I 2004 udviklede medarbejderen psoriasisg...
Læs mere