Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig husassistent, der var ansat i en kommune i en fleksjobstilling på 20 timer ugentligt. Ansættelsen skete i 2010 på baggrund af en psykiatrisk speciallægeerklæring fra 2009, som konstaterede en varig psykisk egenart og et vist funktionstab, hvilket nødvendiggjorde skånehensyn i form af nedsat tid og forudsigelige arbejdsopgaver.
Efter en længere periode med barselsorlov og efterfølgende ferie i 2018 og starten af 2019, vendte klager tilbage til arbejdet i marts 2019. På dette tidspunkt stod kommunen over for betydelige økonomiske udfordringer og omlægninger i handicapområdet, da det lokale jobcenter havde opsagt en aftale om køb af afklaringspladser. Dette medførte et behov for personalereduktioner for samlet 1,6 millioner kroner.
I forbindelse med besparelserne fastlagde kommunens MED-udvalg en række kriterier for, hvilke medarbejdere der skulle afskediges. Der blev lagt vægt på følgende parametre:
Ledelsen foretog en individuel vurdering af alle relevante medarbejdere ud fra et scoringsskema. Klageren blev vurderet sammen med de øvrige ansatte i kantinen, hvor der før besparelserne var ansat ti personer, heraf halvdelen på særlige vilkår. Som led i planen besluttede kommunen at nedlægge begge eksisterende husassistentstillinger.
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med både Ligebehandlingsloven og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Hun anførte, at hun besad vigtige kompetencer og havde en god kontakt til borgerne grundet sin baggrund som pædagog. Hun mente desuden, at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til hendes skånebehov i vurderingsprocessen.
Kommunen fastholdt, at afskedigelsen udelukkende var økonomisk og organisatorisk begrundet. De påpegede, at man fjernede en hel stillingskategori (husassistenter) for at prioritere medarbejdere med højere uddannelsesniveau til de fremtidige opgaver, og at man fortsat beskæftigede en høj andel af medarbejdere på særlige vilkår efter sparerunden.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af husassistenten hverken var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 eller .
Nævnet fandt det ufornødent at fastslå, om klageren havde et handicap i lovens forstand, da der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på:
For så vidt angår afskedigelsen i relation til barselsorlov, bemærkede nævnet, at orienteringen om afskedigelsen skete meget kort tid efter orlovens ophør. Selvom dette potentielt kunne udløse en omvendt bevisbyrde efter Ligebehandlingsloven § 16 a, vurderede nævnet, at kommunen havde løftet sin bevisbyrde.
Det blev godtgjort, at beslutningen udelukkende skyldtes budgetmæssige tilpasninger og organisatoriske ændringer, som var planlagt og drøftet i MED-udvalget uafhængigt af klagerens barsel. Afskedigelsen var derfor sagligt begrundet i overensstemmelse med Ligebehandlingsloven § 9.
Social- og BoligstyrelsenVIVEs evaluering af indsatsen "Fritidsklar" dokumenterer positive resultater for børn med handicap, deres familier og lokale fritidstilbud gennem individuel vejledning og styrket kommunalt samarbejde.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sagen omhandler en pædagogmedhjælper, der var ansat i et fleksjob i en kommunal daginstitution fra 2009 til 2014. Klageren blev oprindeligt godkendt til fleksjob i 2007 på grund af kroniske smertetilstande i ryg, bækken og underliv, hvilket medførte behov for skånehensyn som nedsat arbejdstid, varierende arbejdsstillinger og fritagelse for fysisk belastende opgaver.
Klageren var ansat 25 timer om ugen og arbejdede primært i en børnehavestue. Efter en sammenlægning i 2013 blev institutionen udvidet til også at omfatte en naturafdeling, hvor arbejdet foregik udendørs året rundt. I juni 2014 varslede ledelsen personalereduktioner som følge af et faldende børnetal og deraf følgende budgetnedskæringer. Ledelsen og TRIO-gruppen fastlagde en række kriterier for, hvem der bedst kunne undværes i den fremtidige drift.
En omfattende evaluering af en fireårig indsats i 45 kommuner viser vejen til bedre trivsel og fastholdelse i ældreplejen.
Hospital A får kritik for manglende vejledning og ansøgning om medicintilskud til en sårbar patient med skizofreni.
Ledelsen lagde vægt på en række faktorer i deres vurdering af, hvilke medarbejdere der skulle fortsætte i institutionen:
| Kriterium | Beskrivelse og vægtning |
|---|---|
| Uddannelse | Pædagogisk uddannet personale blev prioriteret over uuddannede medhjælpere. |
| Fysisk formåen | Evnen til at løse opgaver alene med børnene, herunder fysisk håndtering og udendørs arbejde. |
| Fleksibilitet | Omstillingsparathed i forhold til vagtplaner, ændrede mødetider og dækning af akutte behov. |
| Arbejdstid | Ønske om fuldtidsansat personale for at sikre optimal planlægning. |
Klageren gjorde gældende, at hun var velkvalificeret gennem sin uddannelse som social- og sundhedsassistent og adskillige AMU-kurser. Hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes behov for skånehensyn, og at kommunen ikke havde forsøgt at foretage de nødvendige tilpasninger for at fastholde hende.
Indklagede kommune argumenterede for, at klageren ikke besad de nødvendige kompetencer sammenlignet med de tilbageværende medarbejdere. De fremhævede, at klagerens skånehensyn i forhold til kulde, træk og tunge løft gjorde det vanskeligt for hende at indgå i driften af naturafdelingen og at være alene med store børnegrupper, hvilket blev anset for nødvendigt efter personalereduktionerne.
Sagen omhandler en uddannet social- og sundhedsassistent, der siden 2001 havde været ansat i et fleksjob grundet en alvo...
Læs mereSagen omhandler en lærer, der blev ansat i Varde Kommune i 2001. Siden 2003 havde læreren været ansat i et fleksjob som ...
Læs mere