Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Domstolsstyrelsen udbød i februar 2013 en leverance af videokonferenceudstyr på tværs af justitssektoren i et begrænset udbud. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige bud, og aftalens værdi var anslået til mellem 50 og 100 mio. kr. Otte virksomheder ansøgte om prækvalifikation, herunder klageren, Videra OY. Domstolsstyrelsen valgte at prækvalificere fem andre virksomheder.
Den udbudte løsning, benævnt "Video3 løsningen", omfattede en række ydelser:
Udvælgelsen af de fem virksomheder, der skulle opfordres til at afgive tilbud, skete på baggrund af en vurdering af, hvilke ansøgere der havde dokumenteret de mest relevante leverancer i forhold til de ydelser, kontrakten omfattede.
Klageren, Videra OY, indsendte en ansøgning med flere referencer, herunder leverancer til det finske justitsministerium, FN, IKEA, Vattenfall og Nordea. I afslaget på prækvalifikation begrundede Domstolsstyrelsen beslutningen med, at klagerens referencer samlet set blev vurderet som mindre relevante. Det kunne ikke udledes af referencerne, om de omfattede centrale ydelser som lokaleændringer, implementering, dokumentation, uddannelse, drift, support og vedligehold.
I et internt prækvalifikationsnotat havde Domstolsstyrelsen vurderet ansøgernes referencer inden for fire hovedområder. Klagerens referencer blev vurderet som følger:
| Vurderingsområde | Klagerens score (Videra OY) |
|---|---|
| Etablering | Meget relevante |
| Lokaleændringer | Ikke relevante |
| Implementering | Ikke relevante |
| Vedligeholdelse, support og drift | Ikke relevante |
Denne vurdering placerede klageren under de fem virksomheder, der blev prækvalificeret, da disse i højere grad havde dokumenteret erfaring inden for alle de krævede ydelsesområder.
Klagenævnet for Udbud tog ikke klagen til følge. Klageren påstod, at Domstolsstyrelsen havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved ikke at prækvalificere dem, og krævede beslutningen annulleret.
Klagenævnet fastslog, at risikoen for mangler og uklarheder i en prækvalifikationsansøgning påhviler ansøgeren selv. På baggrund af indholdet i klagerens ansøgning var Domstolsstyrelsen ikke forpligtet til at antage, at referencerne omfattede ydelser som lokaleændringer, implementering, drift, support og vedligehold, da dette ikke var eksplicit beskrevet.
Ligeledes var Domstolsstyrelsen ikke forpligtet til at lægge til grund, at alle referencerne var under tre år gamle, da dette ikke fremgik tydeligt for alle de anførte projekter.
Da klagenævnet ikke fandt grundlag for klagerens første påstand om overtrædelse af udbudsreglerne, var der heller ikke grundlag for at annullere beslutningen om ikke at prækvalificere klageren. Klagen blev derfor afvist.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenFra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.
Styrelsen for It og Læring
Sagen omhandler en tvist vedrørende en offentlig udbudsprocedure i Kroatien for opførelse af jernbaneinfrastruktur, iværksat af HŽ Infrastruktura d.o.o. Det tyrkiske selskab Kolin Inşaat Turizm Sanayi ve Ticaret AȘ (Kolin), som var blandt tilbudsgiverne, anfægtede tildelingen af kontrakten til Strabag-gruppen, idet Kolin gjorde gældende, at Strabag uretmæssigt fik lov til at supplere sin dokumentation for teknisk og faglig formåen, efter at den første tildelingsbeslutning var blevet annulleret af det nationale klagenævn.
Erhvervslivets EU- og Regelforum præsenterer 16 nye anbefalinger til regeringen med fokus på at styrke SMV'ers adgang til offentlige udbud og fjerne administrative byrder.
Styrelsen for It og Læring (STIL) udbyder to rammeaftaler til udvikling og vedligehold af i alt 38 it-applikationer. Interesserede tilbudsgivere kan ansøge om prækvalifikation via Kammeradvokatens udbudssystem.
Den forelæggende ret, Visoki upravni sud (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Kroatien), forelagde Domstolen præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 36 (ligebehandlingsprincippet) og artikel 76 (præcisering af dokumentation) i direktiv 2014/25/EU (forsyningsvirksomhedsdirektivet). Spørgsmålene gik på, om en ordregivende enhed, efter annullering af en tildelingsafgørelse, må tage hensyn til dokumenter, der godtgør en tilbudsgivers tekniske formåen, som ikke var indeholdt i det oprindelige tilbud.
Domstolen rejste imidlertid ex officio spørgsmålet om, hvorvidt EU-reglerne om offentlige udbud overhovedet fandt anvendelse på tvisten, idet klageren, Kolin, er en økonomisk aktør fra Republikken Tyrkiet, som ikke er part i Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud (GPA-aftalen) eller nogen anden international aftale med Unionen, der gensidigt og ligeligt sikrer adgang til offentlige udbud. Dette er sagens centrale juridiske knudepunkt.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky (Slovakiet) vedrørende forto...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) vedrørende fortolkn...
Læs mereDirekte Virkning og Proportionalitet i Udbud: Krav til Attestering af Teknisk Formåen (Direktiv 2004/18/EF)
