Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Tjekkiet, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Ungarn, EU-medlemsstater, Frankrig
Generaladvokat
Passer
Sagen omhandler fortolkningen af artikel 31, stk. 3, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2013/32/EU (asylproceduredirektivet), som fastsætter regler for, hvornår medlemsstater må forlænge den maksimale sagsbehandlingsfrist på seks måneder for ansøgninger om international beskyttelse. Fristen kan forlænges med op til ni måneder, hvis et stort antal ansøgere samtidigt søger beskyttelse, og det derfor i praksis er vanskeligt at afslutte proceduren inden for de seks måneder. Den centrale strid i hovedsagen, som verserede i Nederlandene mellem Statssekretæren for Retlige Anliggender og Sikkerhed og borgeren X, vedrørte, om denne forlængelsesmulighed kan anvendes i situationer med en gradvis stigning i ansøgninger eller begrundes i eksisterende sagsbehandlingsefterslæb og manglende medarbejderkapacitet.
Den nederlandske myndighed havde udstedt en bekendtgørelse (WBV 2022/22) for at forlænge fristen for alle asylansøgninger gældende pr. september 2022. Statssekretæren hævdede, at forlængelsen var nødvendig for at sikre en korrekt og komplet sagsbehandling, idet man tog højde for både en gradvis stigning i ansøgninger og et betydeligt, eksisterende sagsbehandlingsefterslæb samt mangel på personale.
Raad van State (den forelæggende ret) forelagde spørgsmål for at fastslå:
Domstolen fastslog, at medlemsstaternes mulighed for at forlænge seksmånedersfristen er betinget af kumulative krav, som skal fortolkes restriktivt for at sikre hurtig og effektiv sagsbehandling af asylansøgninger.
Domstolen præciserede, at forlængelsen kun er lovlig i tilfælde af en uforudsigelig og markant spidsbelastning:
Domstolen fastslog endvidere, at vanskelighederne ved at overholde fristen alene skal skyldes det store antal ansøgninger, der indgives samtidigt, og ikke interne strukturelle mangler:
SIRI forventer forbedrede sagsbehandlingstider i 1. kvartal 2022, hvor ansøgninger i fast track-ordningen som udgangspunkt forventes behandlet inden for en måned.

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Upravno sodišče (forvaltningsdomstolen) i Slovenien om, hvorvidt en national regel, der fastsætter en yderst kort klagefrist mod afslag på international beskyttelse i en fremskyndet procedure, er forenelig med EU-retten. Spørgsmålet omhandlede fortolkningen af artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32/EU (Asylproceduredirektivet), sammenholdt med retten til et effektivt retsmiddel i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (chartrets artikel 47).
Tvisten i hovedsagen angik Y.N., en marokkansk statsborger, hvis ansøgning om international beskyttelse blev afvist som åbenbart grundløs. I henhold til slovensk lov blev den normale klagefrist på 15 dage reduceret til en præklusiv frist på kun tre dage, inklusive helligdage og fridage, for afgørelser truffet under den accelererede procedure.
Nationalt Risikobillede 2025 kortlægger de mest alvorlige trusler mod Danmark og fungerer som et værktøj til at styrke beredskabsplanlægningen i både offentlige og private organisationer.
SIRI har for lange sagsbehandlingstider på en række sagstyper, men arbejder målrettet på fremadrettet at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Y.N. anfægtede denne korte frist, da afgørelsen blev meddelt den 23. december, hvilket i praksis betød, at den effektive klagefrist udløb på den førstkommende hverdag den 27. december, da både weekenden og en helligdag (26. december) var inkluderet i fristen.
Desuden gjorde Y.N. gældende, at da han kun talte arabisk, og der ikke var stillet tolk til rådighed, var kommunikationen med hans juridiske rådgiver begrænset til udveksling af SMS-beskeder via elektronisk oversættelse. Dette, kombineret med vanskeligheder med at få adgang til sagsakterne inden for den korte frist, gjorde det umuligt at forberede et effektivt søgsmål i strid med hans grundlæggende rettigheder.
Den forelæggende ret ønskede at vide, om artikel 46, stk. 4, i direktiv 2013/32, sammenholdt med chartrets artikel 47, er til hinder for en national regel, der fastsætter en præklusiv frist på tre dage for anlæggelse af et søgsmål mod en afgørelse om afslag på asyl som åbenbart grundløs, når denne frist også omfatter helligdage og fridage.
Dette lovforslag, kendt som 'særloven for ukrainere', har til formål at etablere et særligt og midlertidigt retsgrundlag...
Læs mere
Ungarn har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser ved at indføre national lovgivning, der gør adgangen til asylprocedu...
Læs mere