Delvis bevilling af appel: Betydningen af advokaters uafhængighed og retten til berigtigelse for EU-rettens udvikling

Domstolen skulle vurdere, om disse spørgsmål havde generel betydning for EU-retten.

Domstolen (afdelingen for bevilling af appel) traf kendelse om delvist at bevilge appellen. Kun det andet og det tredje anbringende blev fundet vigtige for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling, og derfor blev behandlingen af appellen begrænset til disse to punkter.

Afgørelsens begrundelse for delvis bevilling

Domstolen fremhævede, at appellanten skal godtgøre, at spørgsmålene rækker ud over rammerne for den konkrete sag og har bredere betydning for EU-retten. Domstolen fandt:

• Det første anbringende (begrundelsesmangel) blev afvist, da appellanten ikke fremlagde tilstrækkelige konkrete oplysninger, der godtgjorde, at spørgsmålet om manglende begrundelse havde betydning, der rakte ud over den appellerede kendelse.
• Det andet anbringende (Advokatens uafhængighed) blev bevilget, da det rejser et vigtigt spørgsmål om fortolkningen af artikel 19 i statutten i lyset af nyere retspraksis, der kræver en mere nuanceret vurdering af, hvornår et interessefællesskab (som mellem en partner og dennes advokatfirma) faktisk kompromitterer forsvarsopgaven. Besvarelsen vil have virkninger, der rækker langt videre end det foreliggende tilfælde.
• Det tredje anbringende (Retten til berigtigelse) blev bevilget, fordi spørgsmålet om, hvorvidt Retten er forpligtet til at give en part mulighed for at berigtige manglende repræsentation i overensstemmelse med Chartrets artikel 47, vedrører enhver form for tvist, der indbringes for Retten, og har fundamental betydning for retten til domstolsprøvelse.

Domstolen fastslog, at svarskriftet fra EUIPO kun skal omhandle det andet og det tredje appelanbringende.