Landsskatteretten om skønsmæssig ansættelse af indkomst ved lavt privatforbrug og spillegevinster
Dato
30. april 2009
Hoved Emner
Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Skønsmæssig ansættelse, Privatforbrug, Spillegevinster, Udokumenteret indkomst, Selvangivelse, Skattepligt, Dokumentationspligt
Sagen omhandler en skønsmæssig ansættelse af en afdød klagers indkomst for indkomståret 2006, hvor klageren selvangav ingen indkomst, og privatforbruget var opgjort til ca. -20.000 kr.
Klagerens repræsentant fremlagde efterfølgende dokumentation for spillegevinster på 64.584 kr. fra Lotto, Oddset og Tips i det påklagede indkomstår. Det blev oplyst, at kun 7.680 kr. af det vundne beløb var anvendt til køb af spillekuponer, og vinderkuponer blev fremlagt. Der blev dog ikke fremlagt kuponer uden gevinst.
Klageren havde opgjort sit privatforbrug til 5.170 kr. pr. måned (62.040 kr. årligt), med kun 200 kr. pr. måned til husholdning og ingen udgifter til bil, selvom klageren ejede en bil en stor del af året. Denne opgørelse inkluderede heller ikke udgifter til fagforening på 14.328 kr. årligt. I indkomståret 2005 havde klageren en personlig indkomst på ca. 118.000 kr. og et privatforbrug på ca. 82.000 kr.
Skattecentret genoptog skatteansættelsen, men fastholdt den skønsmæssige forhøjelse på 150.000 kr., da den indsendte dokumentation ikke sandsynliggjorde, at klageren havde haft en indtægt, der kunne opretholde en almindelig levestandard. Skattecentret skønnede, at klageren i forhold til de opnåede gevinster sandsynligvis havde brugt mindst dobbelt så meget på Danske Spil, da der var tale om mange små gevinster.
Klagerens repræsentant påstod, at den selvangivne indkomst skulle lægges til grund, og at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Det blev anført, at de netto spilleindtægter på mere end 5.000 kr. pr. måned var tilstrækkelige til at opretholde en almindelig levestandard, og at dette beløb oversteg f.eks. folkepensionens grundbeløb og kontanthjælp til udeboende under 25 år. Det blev også nævnt, at klageren havde opholdt sig i længere perioder i Spanien hos sin søster.
Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at skatteydere skal selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold i henhold til Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b. Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er en fast praksis tiltrådt af Højesteret.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fandt, at det selvangivne negative privatforbrug på 19.821 kr. var usandsynligt lavt, hvilket berettigede en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635.
Retten anerkendte muligheden for, at klageren havde opnået spillegevinster på 64.584 kr. Det blev dog ikke anset for sandsynligt, at klageren kun havde brugt ca. 7.000 kr. på spillekuponer for at opnå disse gevinster. Landsskatteretten lagde vægt på, at gevinsterne bestod af mange mindre beløb frem for én stor gevinst, og at der ikke var fremlagt dokumentation for tabte kuponer.
Med henvisning til klagerens privatforbrug i 2005, som var opgjort til ca. 82.000 kr., fandt Landsskatteretten grundlag for at nedsætte skattecentrets skønsmæssige forhøjelse. Forhøjelsen på 150.000 kr. blev nedsat med 50.000 kr. til 100.000 kr., hvilket bringer klagerens privatforbrug op på et niveau, der er mere i overensstemmelse med tidligere års forbrug.
Lignende afgørelser