Landsskatteretten om beskatning af ubeskattede midler på tyrkiske bankkonti

Sagen vedrørte beskatning af midler fra tyrkiske bankkonti samt renteindtægter for indkomstårene 2000 og 2001. Baggrunden var en kontrol af klagerens ægtefælle i Tyskland, hvor tyrkiske bankbøger med klageren som kontohaver blev fundet. De indsatte beløb udgjorde ca. 132.168 euro.

SKAT anmodede efterfølgende om bistand fra dansk politi i form af en ransagningskendelse, jf. Skattekontrolloven § 22, for at fremskaffe oplysninger om klagerens og familiens formue- og indkomstforhold.

SKAT traf afgørelse om at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2000 og 2001, da det blev vurderet, at klageren havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, jf. Skattekontrolloven § 13, stk. 1. Genoptagelsen skete i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1.

SKAT vurderede, at de indbetalte beløb på de tyrkiske konti var ubeskattede midler og dermed skattepligtige, jf. Statsskatteloven § 4. Vurderingen byggede på flere punkter:

• Klagerens formue i 1996 var lav (157.127 kr.).
• Oplysningspligten, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1, om bankkonti i udlandet var ikke overholdt.
• Opgørelse af privatforbrug for klageren og dennes tidligere ægtefælle fra 1990 til 2004 gav ikke plads til opsparing i den påviste størrelsesorden.
• Klageren havde været delvis lønmodtager og dagpengemodtager med normal indkomst i Danmark.
• De tyrkiske konti var oprettet med klageren som kontohaver.

Klageren anførte, at pengene ikke tilhørte hende, men derimod hendes svoger, og at hun alene stod som ejer på papiret. Som dokumentation fremlagde hun to forhandlingsprotokoller, en familieerklæring og kopier af skrivelser fra en notar i Tyrkiet.

Skatteankenævnet stadfæstede SKAT's afgørelse. Nævnet fandt ikke, at der var fremkommet nye afgørende oplysninger eller dokumentation. De fremlagte dokumenter blev ikke tillagt vægt, da der var tale om kopier, redigering i et bilag, manglende oversættelse, og fordi de ikke dokumenterede, at beløbene ikke tilhørte klageren. Nævnet lagde vægt på, at bevisbyrden for, at beløbene ikke tilhørte klageren, ikke var løftet.

De forhøjede indkomster var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at de beløb, der indestod på de omhandlede bankkonti i Tyrkiet, måtte anses for at tilhøre klageren. Dette blev baseret på klagerens ægtefælles oplysninger til det tyske politi.

Retten lagde vægt på, at de efterfølgende udstedte erklæringer fra klagerens familiemedlemmer ikke kunne tillægges tilstrækkelig bevismæssig vægt til at ændre opfattelsen af ejerforholdene.

Det blev herefter fastslået, at klageren var skattepligtig af indeståendet på bankkonti i Tyrkiet, jf. Statsskatteloven § 4, da det ikke var godtgjort, at beløbene hidrørte fra beskattede midler.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.