Beskatning af fri bil - Varebil anvendt til jagtarrangementer

Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligt af værdi af fri bil vedrørende en varebil på gule plader, der tilhører selskabet H1 ApS. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 for indkomstårene 2004-2006.

Sagens baggrund

Selskabet anskaffede en Peugeot Boxer varebil den 8. december 2004 for 182.129 kr. inkl. moms. Momsen blev refunderet, og der blev ikke betalt tillægsafgift for privat benyttelse. Varebilen var i 2004-2006 indregistreret med benyttelseskoden "ren erhverv". Bilen var ikke specialindrettet med faste hylder, men havde fast, flad bund og tagbagagebærer med ruller.

Ved en kontrolaktion den 6. oktober 2007 blev klageren observeret i varebilen under et jagtarrangement. Klageren oplyste, at varebilen blev anvendt til 5-6 jagter årligt. Varebilen blev solgt til klageren den 17. december 2007 og herefter indregistreret som "blandet privat/erhvervsmæssig bil". Klageren var i forvejen beskattet af fri bil vedrørende en Skoda Octavia, og hans ægtefælle ejede ikke bil i de relevante år.

Klageren var del af et jagtkonsortium og afholdt typisk 3 jagter om året, hvor han inviterede gæster med. Han forklarede, at han brugte varebilen til jagt for at kunne transportere et eventuelt nedlagt rådyr, og at hans ægtefælle indimellem brugte den private bil samtidig.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fandt, at klageren skulle beskattes af værdien af fri bil, da han havde overtrådt reglerne vedrørende moms og vægtafgift ved ikke at betale tillæg for privat anvendelse og ved at fratrække momsen ved købet. Nævnet lagde vægt på, at klageren var set køre privat i varebilen under et jagtarrangement, som ikke blev anset for erhvervsmæssigt. Klagerens udtalelser om brug af bilen til jagt 5-6 gange årligt blev tillagt betydning for vurderingen af privat anvendelse i årene 2004-2006. Nævnet bemærkede desuden, at bilen ikke var specialindrettet, at et fremlagt kørselsregnskab ikke var ført løbende, og at det forhold, at klageren allerede var beskattet af en anden firmabil, ikke fritog ham for beskatning af varebilen.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde principalt påstand om, at klageren ikke skulle beskattes af fri bil, da det ikke var godtgjort, at bilen var anvendt privat. Det blev anført, at jagtarrangementet den 6. oktober 2007 udelukkende havde et repræsentativt indhold, da deltagerne var forretningsforbindelser, med hvem klageren havde betydelig omsætning. Arrangementet skulle ses som et middel til at knytte eller bevare forretningsforbindelser.

Subsidiært blev det påstået, at hvis der var tale om privat benyttelse, skulle beskatningen ske efter Ligningsloven § 16, stk. 3 om specialindrettede køretøjer, da varebilen var en stor kassevogn (17 m3) med specialbehandlet bund og ekstra tagbagageruller, anvendt i malervirksomheden og kyllingeproduktionen, og derfor ikke egnet til privat benyttelse på grund af lugtgener og størrelse.

Mere subsidiært blev det anført, at Skat ikke havde løftet bevisbyrden for privatkørsel forud for den 6. oktober 2007, og at beskatning derfor kun kunne ske fra denne dato. Der blev henvist til SKM2005.438.LSR.

Mest subsidiært blev det gjort gældende, at klageren allerede var beskattet af fri bil af en anden bil, og at et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab viste, at der ikke var plads til privat kørsel i varebilen. Der blev henvist til SKM2005.503.ØLR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2004-2006. Afgørelsen blev truffet på baggrund af Ligningsloven § 16, stk. 3 og Ligningsloven § 16, stk. 4, samt bestemmelserne i Vægtafgiftsloven § 2 og Merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, Merværdiafgiftsloven § 38, stk. 1 og Merværdiafgiftsloven § 41.

Landsskatteretten fandt, at:

• Jagtarrangementet den 6. oktober 2007 ikke kunne anses for erhvervsmæssigt. Dette betød, at det måtte anses for godtgjort, at bilen havde været anvendt privat i de pågældende indkomstår.
• Bilen efter de foreliggende oplysninger ikke kunne anses for specialindrettet, således at den efter sin art og fremtræden ikke var egnet som alternativ til en privat bil. Klagerens subsidiære påstand om beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 3 blev derfor afvist.
• Det forhold, at klageren allerede var beskattet af værdi af fri bil af en anden bil, ikke kunne udelukke beskatning af værdi af fri bil af den omhandlede varebil.

Landsskatteretten lagde vægt på, at når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat. Denne regel er dog alene en bevisbyrderegel, og den finder ikke anvendelse, hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen. I så fald vil bilen være omfattet af de almindelige bestemmelser i Ligningsloven § 16, stk. 4. Landsskatteretten vurderede, at Skat havde løftet bevisbyrden for privat benyttelse i de omhandlede år.