Landsskatteretten om beskatning af aktionær for udlodning af ikke-fradragsberettigede selskabsudgifter
Dato
29. juni 2009
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Salgsprovision, Driftsudgifter, Udlodning, Hovedaktionærinteresse, Aktieindkomst, Fradragsret, Selskabsbeskatning
Sagen vedrører spørgsmålet, om klageren med rette er anset som skattepligtig af 50 % af de udgifter, der i regnskabet for H1 ApS er fratrukket som salgsprovision til klagerens far. Klageren og hans mor ejede hver 50 % af anparterne i H1 ApS, hvor klageren også var direktør. Selskabet, der har finansieringsformidling som hovedformål, solgte sine anparter pr. 1. januar 2004 til et amerikansk selskab ejet af klagerens søster og far.
I selskabets indkomstopgørelse for 2003 var der fratrukket udgifter til salgsprovision baseret på en faktura fra klagerens far i USA. Fakturaen specificerede ikke, hvad salgskommissionen vedrørte.
Skattecentret nægtede fradrag for provisionen, en afgørelse der blev stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelse af 22. december 2008 (LSR 07-02952). Retten udtalte, at beløbet på 985.700 kr. ikke kunne anses som fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da udgiften ikke var afholdt med henblik på at sikre, erhverve eller vedligeholde selskabets indkomst.
Skatteankenævnet anså herefter 50 % af det udbetalte beløb for udloddet til klageren og beskattede ham af dette. Begrundelsen var, at der ikke var dokumentation for samhandel med USA, der berettigede provisionerne, og udgifterne blev derfor anset for afholdt i hovedaktionærens interesse.
Klagerens advokat påstod, at provisionsudbetalingerne var fradragsberettigede, og at der ikke var grundlag for at beskatte klageren af disse betalinger, med henvisning til argumenterne i den tidligere Landsskatteretssag vedrørende H1 ApS.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse.
Retten henviste til sin tidligere kendelse af 22. december 2008 (LSR 07-02952), hvor det blev fastslået, at den omstridte udgift, kvalificeret som salgsprovision, ikke var afholdt med henblik på at sikre, erhverve eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Under disse omstændigheder ansås udgifterne for afholdt i anpartshavernes interesse. Derfor fandt Landsskatteretten, at der var grundlag for at beskatte klageren af 50 % af de afholdte udgifter, henset til hans ejerandel i selskabet, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
Lignende afgørelser