Registreringsafgift på Audi Q7 – Utvivlsom Konstruktion og Indretning til Godstransport

Sagen vedrørte en klage over Skattecentrets afgørelse om registreringsafgift på en Audi Q7 varevogn og afslag på ordinær genoptagelse af denne afgørelse. Klageren, der driver enkeltmandsvirksomhed, havde købt bilen i december 2006, og den var indregistreret på gule nummerplader som varebil til erhvervsmæssig godstransport.

Bilen blev dog gentagne gange stoppet af politiet (december 2006, oktober 2007, februar 2008), hvor det blev konstateret, at den havde fastmonterede sæder i varerummet, og at klageren befordrede passagerer, der ikke var ansat i virksomheden. Skattecentret krævede derfor en registreringsafgift på 552.618 kr., da bilen ikke opfyldte betingelserne for at være en varevogn utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, jf. Registreringsafgiftsloven § 5 og Registreringsafgiftsloven § 20.

Klageren påstod, at han ikke skulle betale registreringsafgift, idet han havde købt bilen i god tro og henholdt sig til sælgers vejledning. Han anførte desuden, at Skattecentrets kriterier ikke var retligt relevante, og at han ikke var blevet partshørt. Klageren anmodede også om ordinær genoptagelse af afgørelsen. Skattecentret afviste genoptagelse med henvisning til, at der ikke forelå nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, jf. Skatteforvaltningsloven § 31.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse vedrørende både registreringsafgiften og spørgsmålet om ordinær genoptagelse.

Registreringsafgift

Retten var enig med Skattecentret i, at bilen ikke kunne anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Dette skyldtes primært, at bilen havde fastmonterede sæder i varerummet. Klageren hæftede som ejer og indehaver af virksomheden, jf. Registreringsafgiftsloven § 20. Afgørelsen var i overensstemmelse med Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 1, som fastsætter betingelserne for nedsat afgift for varevogne.

Ordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt desuden, at der ikke forelå nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kunne begrunde en genoptagelse af afgørelsen vedrørende registreringsafgift, jf. Skatteforvaltningsloven § 31.

Retten bemærkede endvidere, at der hverken ved afgørelsen om registreringsafgift eller ordinær genoptagelse var sagsbehandlingsfejl fra Skattecentrets side i form af mangelfuld begrundelse eller manglende partshøring, jf. Forvaltningslovens kapitel 5 og 6.