Delvist momsfradrag for IT og telefon, men intet fradrag for hjemmekontor i transportvirksomhed

Sagen omhandler en enkeltmandsdrevet transportvirksomhed, der klagede over SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms på tre områder: lokaleomkostninger til et hjemmekontor, edb-udgifter og telefonudgifter.

Virksomheden argumenterede for fuldt fradrag, da indehaveren som selvstændig havde behov for et specialindrettet kontor til administrative opgaver. Ligeledes blev det anført, at de fratrukne edb- og telefonudgifter udelukkende var erhvervsmæssige.

SKAT afviste fradrag for hjemmekontoret med den begrundelse, at virksomheden kun havde én kunde, og at der ikke var merudgifter ud over normal privat brug. For edb- og telefonudgifter foretog SKAT en skønsmæssig nedsættelse af fradraget på grund af mangelfuldt regnskabsgrundlag og formodet privat anvendelse.

Landsskatteretten traf en differentieret afgørelse vedrørende de tre klagepunkter.

Lokaleomkostninger

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede fradrag for moms på lokaleomkostninger. Retten lagde vægt på, at hovedparten af virksomhedens arbejde blev udført ved kørsel i lastbil, og kontoret i den private bolig derfor ikke kunne anses for at være hovedarbejdsstedet. Udgifterne blev anset for at vedrøre drift af bolig for virksomhedens indehaver, hvilket er undtaget fra fradragsret i henhold til Momsloven § 37, stk. 1, nr. 2.

Edb-udgifter

Landsskatteretten ændrede SKATs skøn. Selvom regnskabsgrundlaget blev anset for tilsidesætteligt, hvilket berettigede til en skønsmæssig ansættelse jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2, fandt retten, at den erhvervsmæssige andel af IT-udgifterne skulle fastsættes til 75 % i stedet for SKATs 50 %. Købsmomsen blev derfor forhøjet med 626 kr. i forhold til SKATs afgørelse.

Telefonudgifter

Landsskatteretten ændrede også SKATs afgørelse for telefonudgifter. Retten fandt det bevist, at telefonerne var anvendt privat, bl.a. under ferierejser i udlandet. Med henvisning til praksis i SKM2005.516SKAT blev den private andel fastsat skønsmæssigt. For den ene telefon blev mindsteværdien af privat brug fastsat til standardsatsen, mens den private andel for de to øvrige telefoner blev fastsat efter et konkret skøn. Dette resulterede i en samlet nedsættelse af momstilsvaret med 505 kr. i forhold til SKATs afgørelse.

Den endelige beregning for telefonudgifterne blev opgjort således: