Fradrag for tab på fordringer ved samhandel i koncernforbundne selskaber

Sagen drejer sig om H1 A/S's krav om fradrag for tab på tilgodehavender fra samhandel, primært med koncernforbundne selskaber. H1 A/S, et datterselskab af H2 A/S, er specialiseret i stålkonstruktioner. Tabene vedrører leverancer til H3 A/S, et selskab med samme ultimative ejere, og H4 AS, et ikke-koncernforbundet selskab.

Sagens baggrund

H1 A/S realiserede et tab på 6.844.194 kr. i 2004 og 1.083.758 kr. i 2005 vedrørende vareleverancer til H3 A/S. H3 A/S, der var koncernforbundet med H1 A/S, gik konkurs i december 2004, og der forventedes ingen dividende til kreditorerne. Fordringerne opstod i forbindelse med et stort turnkey-projekt i Tyskland (X1), hvor H1 A/S leverede til H3 A/S, som var en dominerende underleverandør til moderselskabet H2 A/S. Projektet var præget af finansielle problemer hos bygherren (G4), hvilket førte til betalingsvanskeligheder for H3 A/S. H1 A/S fortsatte leverancerne for at færdiggøre projektet og minimere yderligere tab samt undgå potentielle regreskrav.

Et yderligere tab på 521.868 kr. i 2004 vedrørte H4 AS, et norsk selskab, som H1 A/S ikke var koncernforbundet med. Dette tab opstod som følge af et forlig indgået den 29. april 2004, hvor H2 A/S frafaldt krav mod H4 AS.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret godkendte ikke fradrag for tab på debitorer på 4.593.861 kr. i 2004 og 1.083.758 kr. i 2005. Begrundelsen var, at fortsat levering ud over et år efter sidste betaling for leverancer til H3 A/S blev anset for at have ændret karakter til almindeligt udlån, hvor tab ikke kan fratrækkes. Skattecentret lagde vægt på, at både kreditor- og debitorselskabet havde samme ultimative ejere og bestyrelsesmedlemmer, hvilket indikerede indgående kendskab til de økonomiske forhold. Skattecentret afviste selskabets sammenligninger med andre uafhængige parter, idet de mente, at kreditomfanget og -varigheden til H3 A/S var væsentligt større og usædvanlig for uafhængige parter.

Selskabets argumenter

Selskabet påstod principalt fuldt fradrag for tabene og subsidiært fradrag for tilgodehavender til og med 31. december 2002. Selskabet argumenterede, at H3 A/S indtil april 2002 havde vist vilje og evne til at betale. De henviste til eksempler med andre uafhængige kunder (G1 S.A., G2, G3 C.C.), hvor der også var givet lange varekreditter, for at understrege, at det var en forretningsmæssig vurdering. Selskabet fremhævede, at fortsættelse af leverancerne til H3 A/S var nødvendig for at undgå endnu større tab og for at færdiggøre det fælles projekt i Tyskland, som H1 A/S havde et selvstændigt ansvar for dele af. Det blev anført, at der fra december 2002 ikke var tale om egentlig kreditgivning, men en fælles indsats for at færdiggøre projektet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkender delvist fradrag for tab på fordringer.

Juridisk grundlag

Sagen er behandlet i henhold til Kursgevinstloven § 3, der fastslår, at selskaber som udgangspunkt skal medregne gevinst og tab på fordringer i indkomstopgørelsen. Undtagelsen i Kursgevinstloven § 4, stk. 1 om tab på fordringer på koncernforbundne selskaber finder ikke anvendelse, jf. Kursgevinstloven § 4, stk. 3, hvis fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og tjenesteydelser, og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren.

Tab på fordringer vedrørende H3 A/S

Landsskatteretten fandt, at det ikke var betænkeligt at statuere, at H1 A/S's tilgodehavende på H3 A/S, som H1 A/S var koncernforbundet med, ikke havde karakter af udlån, hverken på leveringstidspunkterne eller senere. Dette blev begrundet med:

• Vareleverancerne vedrørte et enkeltstående projekt i Tyskland, som på trods af mangelindsigelser blev søgt færdiggjort.
• Tilgodehavendet var ikke akkumuleret over flere år.
• Der var løbende tilskrevet renter.
• Selskabet havde en berettiget tro på, at der ikke ville lides tab på leverancerne, jf. årsberetningen for H3 A/S.

På denne baggrund godkendes fradrag for tab på fordringen vedrørende H3 A/S. Tabet anses for realiseret i forbindelse med H3 A/S's konkurs i 2005.

Tab på fordringer vedrørende H4 AS

For så vidt angår H4 AS, som H1 A/S ikke var koncernforbundet med, opstod fordringen efter et indgået forlig den 29. april 2004. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for ikke at godkende fradrag for tabet på denne fordring.

Samlet afgørelse

Landsskatteretten godkender samlet set fradrag for tab som følger: