Landsskatteretten om fradrag for tab på tilgodehavender mellem koncernforbundne selskaber
Dato
17. september 2009
Hoved Emner
Fradrag
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Tab på fordringer, Koncernforbundne selskaber, Varetilgodehavender, Pengeudlån, Gældseftergivelse, Kursgevinstloven, Mellemregning
Lovreferencer
Sagen omhandler selskabet H2 A/S's (tidligere H1 A/S) krav om fradrag for et tab på 927.080 kr. på tilgodehavender fra koncernselskabet H4 A/S i indkomståret 2004. H2 A/S, der udvikler, producerer og sælger systemer til støvfri udlastning af løsvarer, havde samhandel med H4 A/S, hvor tilgodehavenderne primært bestod af viderefakturering af gage og regulering af administrationsfee. Der forelå ingen skriftlige samhandelsaftaler.
Den 26. maj 2004 indgik selskaberne en akkordordning, hvor H2 A/S eftergav 5.839.239 kr. af et samlet tilgodehavende på 7.909.674,37 kr. H2 A/S fratrak herefter den momsbelagte del af det eftergivne beløb, svarende til 927.080 kr., som et tab på debitorer.
Skattecentret godkendte ikke fradraget. Deres argumentation var, at tilgodehavenderne ikke kunne karakteriseres som vederlag for leverede varer, men snarere som pengeudlån. De henviste til, at fordringens løbetid var udstrakt ud over det sædvanlige for varekreditter mellem uafhængige parter, og at der allerede ved udstedelsen af den første faktura var et så stort tilgodehavende, at man ikke ville have foretaget yderligere leverancer til uafhængige parter. Skattecentret mente derfor, at tabet ikke var fradragsberettiget i henhold til Kursgevinstloven § 4, stk. 1 og Kursgevinstloven § 4, stk. 3.
Selskabets repræsentant fastholdt, at der var tale om varetilgodehavender opstået som led i normal samhandel. Han argumenterede for, at fordringernes løbetid, akkumuleret over knap 16 måneder, ikke var udstrakt ud over det sædvanlige for varekreditter. Han henviste til, at der ikke var hjemmel til at karakterisere varetilgodehavendet som et pengeudlån allerede ved udstedelsen af den første faktura. Repræsentanten påstod derfor, at det fulde tab på 927.080 kr. skulle godkendes som fradrag, subsidiært at fradrag for tilgodehavender til og med 31. december 2002 skulle godkendes. En specifik faktura på 173.117 kr. (ekskl. moms) udstedt til koncernselskabet H5 A/S, som senere gik konkurs, indgik også i opgørelsen af det samlede tab.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten godkendte fradrag for tab på debitor med 390.986 kr. ud af de påståede 927.080 kr. Afgørelsen bygger på en vurdering af, hvorvidt tilgodehavenderne kunne karakteriseres som vederlag for leverede varer og tjenesteydelser, eller om de havde skiftet karakter til pengeudlån.
Selskaber skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab på fordringer ved indkomstopgørelsen, jf. Kursgevinstloven § 3. Dog er der ikke fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. Kursgevinstloven § 4, stk. 1. En undtagelse hertil findes i Kursgevinstloven § 4, stk. 3, som tillader fradrag, hvis fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren.
Landsskatteretten traf følgende afgørelse for de to dele af tilgodehavendet:
-
Faktura til H5 A/S: Faktura nr. 116773 af 15. juli 2002 på 173.117 kr. (ekskl. moms) var udstedt af Selskabet til H5 A/S. Da H5 A/S var et andet koncernselskab, og Landsskatteretten i en samtidig kendelse havde indrømmet fradrag for et andet koncernselskabs tab på fordringer erhvervet ved samhandel med H5 A/S, godkendtes fradrag for tab i relation til denne faktura efter Kursgevinstloven.
-
Gæld til H4 A/S: Vedrørende H4 A/S's gæld, som var posteret på mellemregning med Selskabet, voksede denne i perioden fra 9. juni 2002 til 15. marts 2004 med 7.909.833 kr. Ved gældseftergivelsen den 26. maj 2004 blev gælden eftergivet med 5.839.239 kr. Landsskatteretten anså gældseftergivelsen for at vedrøre den ældste del af gælden. Dette omfattede fakturaerne udstedt den 30. juni 2002, 31. juli 2002, 31. august 2002 og 30. september 2002, i alt 217.869 kr. Disse fakturaer blev anset for at være erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer mv., og fradrag for tab på disse fordringer blev derfor godkendt.
Samlet godkendtes fradrag for tab med 390.986 kr. (173.117 kr. + 217.869 kr.).
Lignende afgørelser