Landsskatteretten om fordeling af honorar for familiepleje mellem ægtefæller

Sagen omhandlede spørgsmålet om rette indkomstmodtager af honorar for familiepleje i indkomstårene 2003 og 2004. SKAT havde anset klagerens ægtefælle for rette indkomstmodtager af det fulde honorar på 150.000 kr. for hvert år, mens klageren selv havde medtaget beløbet på sin selvangivelse.

Klageren og dennes ægtefælle havde i perioden januar 2003 til maj 2004 fungeret som plejefamilie for en 24-årig kvinde. Honoraret blev udbetalt af en speciallæge og familieterapeut (NI) og indberettet som B-indkomst til klagerens ægtefælle. Klageren drev et malerfirma, mens ægtefællen var uddannet socialrådgiver og fuldtidsansat ved et familiecenter.

Klageren argumenterede for, at honoraret skulle beskattes hos den eller de personer, der havde udøvet den indkomstskabende aktivitet. Da der ikke forelå en skriftlig ansættelseskontrakt, henviste klageren til udtalelser fra NI, der angav, at klageren sagtens kunne have udført 3/4 af arbejdsbyrden. Klageren redegjorde detaljeret for sin primære rolle i den daglige pasning, motivation og transport af den unge kvinde, især i perioder hvor hun var hjemmegående, mens ægtefællen primært stod for terapeutiske samtaler efter sit fuldtidsarbejde.

Skatteankenævnet havde tidligere fundet, at ægtefællen var rette indkomstmodtager, da hun var uddannet socialrådgiver, og hendes tidligere ansættelse havde ført til plejeforholdet. Nævnet mente, at klageren blot havde deltaget som en del af familien.

Klageren nedlagde principal påstand om at blive anset for skattepligtig af 75 % af honoraret (112.500 kr.) og subsidiært et beløb mellem 0 kr. og 112.500 kr. Landsskatteretten fandt, at både klageren og ægtefællen var rette indkomstmodtagere, men at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en skævdeling. Retten anså derfor ægtefællerne for skattepligtige af hver 50 % af honoraret, hvilket betød, at klageren blev beskattet af 75.000 kr. for hvert af indkomstårene.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at det på baggrund af den fremlagte erklæring fra NI og klagerens forklaring var tilstrækkeligt godtgjort, at både klageren og dennes ægtefælle havde været ansat af NI. Ægtefællerne blev derfor anset for i forening at være rette indkomstmodtagere af honoraret, uanset at beløbet alene var indberettet hos klagerens ægtefælle.

I medfør af Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 4 (om ægtefællers separate beskatning) blev både klageren og ægtefællen anset for at have erhvervet ret til den omhandlede indkomst. Retten bemærkede, at Kildeskatteloven § 25 A ikke fandt anvendelse, da der var tale om hjælp i en lønnet stilling.

Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren havde erhvervet ret til 75 % af honoraret, og ægtefællen til de resterende 25 %. I mangel af dokumentation for en eventuel skævdeling anså Landsskatteretten ægtefællerne for skattepligtige af hver 50 % af de modtagne honorarer. Dette medførte, at klageren blev anset for skattepligtig af 75.000 kr. for hvert af indkomstårene 2003 og 2004, hvilket var en ændring af Skatteankenævnets afgørelse og en imødekommelse af den subsidiære påstand.