Landsskatteretten om arbejdsudleje og indeholdelsespligt ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandlede et selskabs pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af vederlag udbetalt til polske arbejdere, som selskabet havde anvendt i sin landbrugsvirksomhed. Kernespørgsmålet var, om der var tale om arbejdsudleje eller en entreprisekontrakt.

Selskabet havde indgået en kontrakt med det engelske selskab G1 Ltd. om udførelse af opgaver som pasning af grise, fodring, vask og vedligehold af stald. Kontrakten beskrev G1 Ltd. som en selvstændig entreprenør, der skulle levere arbejdskraft, materialer, værktøj og have alle instruktionsbeføjelser. Den samlede entreprisesum var angivet til 62.550 kr. ex. moms for perioden 26. juni 2007 til 26. december 2007. Dog fremgik det af fakturaer, at der var faktureret 76.387,50 kr., og selskabet havde selv oplyst, at afregningen skete på baggrund af antal timer.

Skattecentret anså forholdet for arbejdsudleje og pålagde selskabet indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag. Begrundelsen var, at kontrakten ikke afspejlede de reelle forhold, da der var tale om almindeligt staldarbejde, instruktionsbeføjelserne lå hos selskabet, der var ingen økonomisk risiko for G1 Ltd., vederlaget var timebaseret, og arbejdet blev udført på selskabets adresse. Skattecentret fandt desuden, at G1 Ltd. ikke havde fast driftssted i Danmark, hvilket gjorde selskabet indeholdelsespligtigt i henhold til Arbejdsmarkedsfondsloven § 1, stk. 1 og Kildeskatteloven § 46, stk. 1.

Klageren nedlagde principal påstand om, at Skattecentrets afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige formalitetsfejl, idet Skattecentret havde tilbageholdt oplysninger om G1 Ltd.'s skattemæssige status i Danmark, hvilket stred mod Forvaltningslovens § 19 om partshøring. Subsidiært påstod klageren, at G1 Ltd. havde fast driftssted eller ledelsens sæde i Danmark og dermed skulle anses for en dansk arbejdsgiver, hvilket ville fritage selskabet for indeholdelsespligt. Klageren fremførte en række momenter, der indikerede, at G1 Ltd. havde en dansk tilknytning, herunder dansk c/o adresse, manglende årsregnskab i Storbritannien, dansk repræsentant, dansk administration og ledelse, betaling til dansk bankkonto, danske aftaler og fakturaer, samt at alle ydelser blev udført i Danmark. Yderligere subsidiært argumenterede klageren for, at kontrakten var en entrepriseaftale, hvor G1 Ltd. bar den økonomiske risiko og havde instruktionsbeføjelserne, hvilket skulle udelukke arbejdsudleje.

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse. Retten fandt, at arbejdsudlejevurderingen skulle foretages forlods, og at spørgsmålet om G1 Ltd.'s skattepligtsforhold i Danmark ikke havde betydning for afgørelsen af, om der forelå arbejdsudleje. Retten lagde vægt på, at afregningen skete på timebasis, og at selskabet havde instruktionsbeføjelsen over de polske arbejdere, da de indgik på lige fod med de øvrige medarbejdere. Da forholdet blev karakteriseret som arbejdsudleje, var selskabet indeholdelsespligtigt af A-skat og AM-bidrag, da der ikke var dokumentation for, at de udenlandske arbejdstagere var omfattet af social sikring i deres hjemlande.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om, at selskabet var pligtigt til at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlag udbetalt til polske arbejdere.

Retten fandt, at arbejdsforholdet mellem selskabet og G1 Ltd. skulle karakteriseres som arbejdsudleje. Dette blev begrundet med, at:

• Afregningen for den anvendte arbejdskraft skete på timebasis, hvilket selskabet selv havde bekræftet.
• Selskabet måtte anses for at have haft instruktionsbeføjelsen over de polske arbejdere, da disse indgik på lige fod med de øvrige medarbejdere på gården.

Da forholdet blev karakteriseret som arbejdsudleje, fandt Landsskatteretten, at eventuelle oplysninger om G1 Ltd.'s skattepligtsforhold i Danmark (herunder spørgsmålet om fast driftssted) ikke havde betydning for sagens afgørelse. Dermed blev klagerens påstand om ugyldighed på grund af manglende partshøring afvist, da de tilbageholdte oplysninger ikke var af væsentlig betydning for afgørelsen af arbejdsudlejespørgsmålet, som blev vurderet forlods i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

Som følge heraf blev de udenlandske arbejdstagere anset for begrænset skattepligtige til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Selskabet var derfor pligtigt til at indeholde A-skat i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1, da der ikke forelå dokumentation for, at de udenlandske arbejdstagere var omfattet af social sikring i deres hjemlande.