Landsskatteretten om skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsindkomst grundet regnskabsfejl og lavt privatforbrug

Sagen omhandler en VVS-installatør, hvis indkomst blev forhøjet af skattemyndighederne for indkomstårene 2003 og 2004. Forhøjelserne var baseret på to hovedpunkter: en manglende indtægtsføring af en specifik faktura og en generel skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud som følge af mangler i regnskabsmaterialet og et urimeligt lavt privatforbrug.

For indkomståret 2003 havde SKAT identificeret en faktura på 9.830 kr., der var udstedt og samme dag krediteret, uden at arbejdet efterfølgende var udfaktureret. SKAT anså arbejdet for udført og indtægten skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4. Klageren kunne ikke huske den specifikke årsag til posteringerne, men bestred forhøjelsen.

Det primære stridspunkt for både 2003 og 2004 var virksomhedens regnskabsføring. SKAT konstaterede, at der ikke forelå et ført og afstemt kasseregnskab, hvilket er et krav efter Bogføringsloven § 7. Desuden manglede arbejdssedler, hvilket umuliggjorde sporing af materialer, arbejdstimer og fakturering. SKAT bemærkede også store kreditnotaer til en kunde (G1) uden dokumentation for fejlfakturering, indkøb af materialer der ikke var viderefaktureret, en uforklaret hensættelse på 50.000 kr. til kontorhjælp i 2003 (som klageren hævdede var ulønnet grundet personlige relationer), samt en forkert bogføring af kassekreditten i 2004.

På baggrund af disse mangler fandt SKAT, at regnskabsmaterialet ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for skatteansættelsen, og foretog derfor en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsindkomsten, jf. Skattekontrolloven § 5. SKAT udarbejdede også privatforbrugsberegninger for husstanden (klageren, samlever og søn), som viste et negativt privatforbrug for begge år. SKAT skønnede husstandens kontante forbrug til basale fornødenheder til 90.600 kr. årligt, baseret på en antagelse om, at klageren havde et tilsvarende kontantforbrug som sin hjemmegående samlever.

Klageren argumenterede imod antagelsen om lige kontantforbrug, idet han arbejdede længere dage, og samleveren stod for variable husholdningsudgifter. Han fremhævede også, at hans hjemmeboende søn betalte 2.000 kr. månedligt i kostpenge, hvilket burde reducere det skønnede privatforbrug. Endvidere fastholdt han, at kontorhjælpen var ulønnet, og at den anslåede lønudbetaling på 30.000 kr. derfor ikke skulle indgå i privatforbrugsberegningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse vedrørende den manglende indtægtsføring af faktura på 9.830 kr. for indkomståret 2003. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at arbejdet ikke var udført, eller at der var tale om fejlfakturering, jf. Statsskatteloven § 4.

Vedrørende den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2003 og 2004, fandt Landsskatteretten, at skatteankenævnet var berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse. Dette skyldtes, at regnskabsmaterialet ikke opfyldte kravene i Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3, Skattekontrolloven § 5 og Bogføringsloven § 7. Manglerne omfattede blandt andet et ikke-ført og afstemt kasseregnskab, udstedelse af kreditnotaer uden dokumentation for fejlfakturering, manglende arbejdssedler, vareindkøb uden efterfølgende fakturering, en uforklaret hensættelse til kontorhjælp og en forkert optagelse af kassekreditten.

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets skøn vedrørende klagerens kontantforbrug i 2003, da det ikke var sandsynliggjort, at klageren ikke også havde et kontantforbrug, givet samleverens hjemmegående status og uregelmæssige hævninger. Retten fandt ikke skønnet åbenbart urimeligt.

Landsskatteretten fandt det dog sandsynliggjort, at klagerens søn havde bidraget med 2.000 kr. i kostpenge pr. måned for indkomståret 2003. Dette medførte en nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse.

Retten fandt derimod ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke var udbetalt 30.000 kr. i løn til kontorhjælp, og dette punkt blev derfor ikke nedsat.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse med 10.000 kr. for hvert indkomstår. Overskuddet af virksomhed blev herefter forhøjet med 130.000 kr. for 2003 (mod SKAT's 140.000 kr.) og 90.000 kr. for 2004 (mod SKAT's 100.000 kr.).