Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed - manglende regnskabsmateriale og dokumentation

Sagen omhandlede Landsskatterettens afgørelse vedrørende skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2003, 2004 og 2005. Klageren, der tidligere havde drevet selvstændig virksomhed og igen blev registreret som selvstændig fra 1. januar 2004, havde ikke selvangivet resultat af virksomhed eller moms for de omhandlede år. SKAT mistænkte drift af uregistreret virksomhed inden for IT-rådgivning og vildmarksture og indkaldte regnskabsmateriale, som klageren ikke reagerede på. Klageren oplyste senere, at hans bogføring var ødelagt, men fremsendte løse bilag.

SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse af overskuddet, baseret på indsættelser på klagerens bankkonti, idet de anså en del af indsættelserne for udeholdt omsætning. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse med henvisning til, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at underbygge klagerens opgørelser, og at der var konstateret indtægter fra virksomhedsdrift.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod principalt, at afgørelsen skulle annulleres grundet manglende begrundelse, og subsidiært, at indkomsten skulle ansættes i overensstemmelse med klagerens egne opgjorte overskud. Klageren anførte, at hans virksomhed primært bestod i at skaffe venner og bekendte IT- og fjernsynsudstyr til favorable priser med lille eller ingen avance. Kano- og vildmarksturene var arrangeret som non-profitture for kammerater, og kun et enkelt arrangement med G8 var overskudsgivende. Klageren argumenterede desuden for, at hans privatforbrug var tilstrækkeligt, og at visse indsættelser på bankkontoen var private lån fra hans fader eller private udlæg.

Klageren fremlagde detaljerede opgørelser for de enkelte indkomstår, hvor han forsøgte at identificere og kategorisere bankindsættelser som enten virksomhedsrelaterede eller private. Eksempler på indsættelser på klagerens konto ... i indkomstårene 2003-2005, som dannede grundlag for SKATs vurdering, var som følger:

Klagerens opgørelser for 2003 viste en bruttoavance på 3.641 kr. For 2004 opgjorde han en omsætning på 201.587 kr. og et overskud på 20.097 kr. For 2005 argumenterede han for, at alle indsættelser var private. Landsskatteretten fandt dog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets skøn, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine påstande, herunder for lån fra faderen eller for at varer var solgt uden fortjeneste eller anvendt privat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets skønsmæssige ansættelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 til henholdsvis 60.000 kr., 60.000 kr. og 100.000 kr.

Retten lagde til grund, at:

• SKATs og Skatteankenævnets afgørelse var begrundet i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 24, idet både de anvendte retsregler og hovedhensyn var anført.
• Alle indtægter, uanset karakter, skal medregnes ved indkomstopgørelsen i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.
• Klagerens regnskab ikke opfyldte de bogførings- og regnskabsmæssige krav fastsat i Skattekontrolloven § 3, stk. 4, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Da selvangivelse eller regnskab var mangelfuldt, var SKAT berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
• Det er skatteyderen, der skal godtgøre gyldige civilretlige dispositioner, og bevisbyrden skærpes ved interesseforbundne parter. Klageren havde ikke fremlagt lånedokumenter eller andet, der kunne understøtte oplysningerne om, at indbetalinger fra hans fader var lån. Dette var i overensstemmelse med praksis, jf. SKM2003.219.ØLR og SKM2008.611.HRH.
• De fremlagte fakturaer for IT-udstyr mv. ikke i sig selv kunne godtgøre udgifter til vareforbrug, da varerne kunne være anvendt privat, og klagerens skønsmæssige ansættelse af udgifter til varekøb ikke tillagdes betydning.
• Klagerens ikke-ubetydelige lønindtægter i de omhandlede indkomstår ikke kunne føre til et andet resultat.

På baggrund af den mangelfulde bogføring og den samlede værdi af posteringerne på klagerens bankkonti, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets skøn over klagerens overskud af selvstændig virksomhed.