Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler H1 A/S, et linjerederi, der i indkomståret 2004 havde valgt at indtræde i tonnageskatteordningen. SKAT havde foretaget flere forhøjelser af selskabets skattepligtige almindelige indkomst, hvilket selskabet klagede over. De centrale stridspunkter var fordelingen af nettofinansudgifter, fradrag for afskrivninger på goodwill/ruterettigheder og software (X1), afskrivninger på indretning af lejede lokaler samt straksafskrivning på software.
SKATs forhøjelser var baseret på en fortolkning af tonnageskatteloven, hvorefter aktiver, der helt eller delvist anvendes i tonnagebeskattet virksomhed, fuldt ud skal medregnes til denne ved fordeling af nettofinansudgifter. SKAT argumenterede desuden for, at begrebet "udgifter" i Tonnageskatteloven § 15, stk. 3 også omfatter afskrivninger, og at software er et driftsmiddel omfattet af afskrivningsbegrænsningen i Tonnageskatteloven § 15, stk. 2.
Selskabet påstod, at fordelingen af nettofinansudgifter skulle ske ud fra, om aktivets afkast kunne tonnagebeskattes, og at finansielle aktiver ikke var omfattet af tonnagebeskatning. Vedrørende afskrivninger argumenterede selskabet for, at Tonnageskatteloven § 15, stk. 3 kun omfatter driftsomkostninger, ikke afskrivninger, og at der ikke var specifik hjemmel i tonnageskatteloven til at begrænse afskrivningsretten for goodwill, ruterettigheder, indretning af lejede lokaler og software. Selskabet fremhævede legalitetskravet og argumenterede for, at software ikke er et driftsmiddel i skattemæssig forstand i relation til straksafskrivning.
Landsskatteretten fastslog, at tonnageskatteloven er en særlov, og at undtagelsesbestemmelser som udgangspunkt skal fortolkes indskrænkende. Det afgørende kriterium for fordeling af aktiver er, om aktivet klart er "tilknyttet tonnagebeskattet virksomhed". I modsat fald anses det for "øvrige egne aktiver".
Landsskatteretten fandt, at fordelingen af selskabets nettofinansudgifter m.v. efter Tonnageskatteloven § 12 skulle korrigeres efter følgende principper:
Den talmæssige opgørelse af fordelingen af nettofinansudgifter m.v. blev overladt til SKAT - Center for Store Selskaber.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at den omhandlede goodwill/ruterettigheder (inkl. software X1) og indretning af lejede lokaler er aktiver omfattet af tonnageskatteordningen. Selvom Tonnageskatteloven § 15, stk. 2 og Tonnageskatteloven § 19, stk. 1 specifikt begrænser fradragsretten for afskrivninger på driftsmidler, skibe, bygninger og installationer, finder retten, på baggrund af lovens ordlyd og forarbejder, at fradragsbegrænsningen i Tonnageskatteloven § 15, stk. 3, 1. pkt. også omfatter afskrivninger på andre aktiver, der er omfattet af tonnageskatteordningen, og som ikke er specifikt begrænset af andre bestemmelser i tonnageskatteloven. Der kunne derfor ikke foretages fradrag efter Afskrivningsloven § 40, stk. 2 og Afskrivningsloven § 39, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at den omhandlede software er et aktiv omfattet af tonnageskatteordningen. Med henvisning til forarbejderne til lov nr. 887 af 21. december 1991, der indførte hjemmel til straksafskrivning af edb-software, fastslog retten, at edb-software betragtes som et straksafskrivningsberettiget driftsmiddel i afskrivningslovens forstand. Derfor kunne selskabet ikke foretage straksafskrivning på software, jf. Tonnageskatteloven § 15, stk. 2.
SkatteministerietSatser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Skatteministeriet
Sagen omhandler et linierederi, H, der i indkomståret 2003 var fusioneret og havde valgt at indtræde i tonnageskatteordningen. Klagen vedrørte SKATs ændringer af selskabets skattepligtige almindelige indkomst for 2003, specifikt vedrørende fradrag for nettofinansudgifter, afskrivning på goodwill/ruterettigheder og software, afskrivning på indretning af lejede lokaler samt straksafskrivning på software.
Selskabet havde selvangivet en fordeling af nettofinansudgifter på 92.505.418 kr. efter Tonnageskatteloven § 12, stk. 1, hvor 36,41 % blev anset for tilknyttet øvrige aktiver og dermed fradragsberettiget i den almindelige indkomst. SKAT forhøjede den skattepligtige indkomst med 32.751.593 kr., idet de mente, at fordelingen af aktiverne ikke var i overensstemmelse med loven. SKATs princip var, at aktiver, der helt eller delvist anvendes i tonnagebeskattet virksomhed, fuldt ud skal anses for tilknyttet denne, og at finansielle aktiver, hvor tilknytning ikke kan afgøres, skal fordeles skønsmæssigt, f.eks. efter indtjeningsandele. Selskabet argumenterede for, at kun aktiver, hvis afkast tonnagebeskattes, kan henføres til tonnagebeskattet virksomhed, og at finansielle aktiver, herunder aktier og udlån, ikke er omfattet af tonnagebeskatning, da de ikke vedrører transportydelser. Selskabet påpegede også, at lovteksten ikke kræver, at "øvrige aktiver" skal være knyttet til en selvstændig virksomhed, og at hverken organisatorisk tilknytning eller finansieringskilde bør være afgørende.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab analyserer dansk økonomi frem mod 2030 og anbefaler en strammere finanspolitik samt nye regneregler for arv og skat.
SKAT godkendte ikke fradrag for afskrivninger på goodwill/ruterettigheder og software (X) med 35.326.714 kr. SKAT henviste til, at disse aktiver var omfattet af tonnageskatteordningen, og at Tonnageskatteloven § 15, stk. 3, 1. pkt. begrænser fradragsretten for "udgifter", hvilket ifølge SKAT også omfatter afskrivninger. Selskabet bestred dette og gjorde gældende, at Tonnageskatteloven kun indeholder specifikke begrænsninger for skibe, driftsmidler, bygninger og installationer (§ 15, stk. 2 og § 19), men ikke for immaterielle aktiver. Selskabet argumenterede, at "udgifter" i Tonnageskatteloven § 15, stk. 3 kun omfatter driftsomkostninger, ikke afskrivninger, og at en udvidende fortolkning ville være i strid med legalitetskravet og lovens systematik.
SKAT godkendte ikke fradrag for afskrivninger på indretning af lejede lokaler med 914.000 kr., dels på grund af manglende dokumentation for en del af udgifterne, dels med samme begrundelse som for goodwill/ruterettigheder, nemlig at udgifterne var omfattet af tonnageskatteordningen og dermed af fradragsbegrænsningen i Tonnageskatteloven § 15, stk. 3. Selskabet fastholdt sin påstand om fradragsret i henhold til Afskrivningsloven § 39, stk. 1.
SKAT forhøjede den skattepligtige indkomst med 2.864.511 kr. vedrørende straksafskrivning på software, idet de anså softwaren for et driftsmiddel omfattet af tonnageskatteordningen, hvorfor fradrag var udelukket efter Tonnageskatteloven § 15, stk. 2. Selskabet argumenterede, at software ikke er et driftsmiddel i henhold til Afskrivningsloven § 6, stk. 1, nr. 4, selvom det er omfattet af afskrivningslovens kapitel 2.
Selskabet påberåbte sig legalitetskravet i Grundloven § 43 og Skatteministeriets meddelelse fra 1998, idet de mente, at SKATs forhøjelser ikke var direkte lovhjemlet i Tonnageskatteloven og derfor var i strid med princippet om, at tvivl om hjemmelsgrundlaget er skattemyndighedernes problem.
Sagen omhandler H1 A/S, et linjerederi, der med virkning fra indkomståret 2002 valgte at indtræde i tonnageskatteordning...
Læs mereSagen omhandlede H2 A/S's skattepligtige almindelige indkomst for indkomståret 2002, hvor selskabet havde valgt at indtr...
Læs mereLovforslag om forbedrede afskrivningsregler, øget fradrag for forskning og udvikling samt forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften
