Landsskatteretten om opgørelse af afskrivningsgrundlag og fradrag i kommanditselskab

Sagen omhandler klagerens andel af afskrivninger og fradrag i kommanditselskabet K/S H1 for indkomstårene 2004 og 2005. Hovedspørgsmålet var opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en erhvervet ejendom i England, herunder hvorvidt projektomkostninger og udbyderhonorar til G1 A/S kunne indgå i dette grundlag. Derudover blev fradragsretten for selskabsadministrationsomkostninger, revisorudgifter, advokatudgifter og udgifter til investorrejser behandlet.

Baggrund for sagen

K/S H1 blev stiftet i 2004 og erhvervede en ejendom i England. Klageren ejede 50 ud af 600 andele. Skatteregnskabet opgjorde afskrivningsgrundlaget til 140.476.762 kr., mens SKAT reducerede dette til 128.171.103 kr. SKATs reduktion skyldtes primært, at projektomkostninger og udbyderhonorar blev anset for etableringsudgifter, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget eller fradrages efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

SKAT godkendte dog visse købsomkostninger som afskrivningsberettigede, herunder udgifter til eksterne mæglere, byggesagkyndig, ejendomsvurdering og udenlandsk advokat. Fradrag for selskabsadministrationsomkostninger blev ikke godkendt, mens udgifter til dansk revisor og advokat blev godkendt som fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1, da de ikke var direkte knyttet til erhvervelsen af aktivet. Udgifter til investorrejser blev anset som driftsudgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant argumenterede for, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, da de var sædvanlige handelsomkostninger. Repræsentanten henviste til Højesterets dom SKM2008.967.HR, men fremhævede, at denne dom vedrørte en formidlingssituation, hvorimod nærværende sag omhandlede "brugte anparter". Det blev anført, at SKATs egen meddelelse SKM2008.390.SKAT støttede synspunktet om, at købere af brugte anparter kan afskrive på hele den aftalte anskaffelsessum, da etableringsomkostningerne allerede var betalt af den oprindelige investor. Der blev også henvist til Landsskatterettens kendelse SKM2008.984.LSR.

Vedrørende fradragskontoen gjorde repræsentanten gældende, at ikke-fradragsberettigede udgifter ikke skulle fragå fradragskontoen, da de ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto, men var aktiveret regnskabsmæssigt. Dette blev støttet af Vestre Landsrets dom TfS2005.885.V.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradrag for selskabsadministrationsomkostninger, revisorudgifter og advokatudgifter. Landsskatteretten forhøjede dog indkomsten med udgifter til investorrejser.

Afskrivningsgrundlag

Landsskatteretten fastslog, at afskrivningsgrundlaget for ejendommen skal opgøres i henhold til Afskrivningsloven § 45, stk. 1. Kun omkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelsen af et bestemt aktiv, indgår i anskaffelsessummen.

• Udgifter til mægler, byggesagkyndig, ejendomsvurdering og udenlandsk advokat blev godkendt tillagt afskrivningsgrundlaget, da disse anses for at være direkte knyttet til ejendomshandlen.
• Udbyderhonorarer og projektomkostninger blev ikke godkendt tillagt afskrivningsgrundlaget eller som fradragsberettigede. Retten henviste til fast praksis, herunder Højesterets dom SKM2008.967.HR, der anser disse for etableringsomkostninger vedrørende den overordnede strukturering af investeringsprojektet.

Fradrag for øvrige omkostninger

• Selskabsadministrationsomkostninger: Fradrag blev ikke godkendt, da omkostningen ikke blev anset for at være en driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Dansk revisor og advokatudgifter: Fradrag blev godkendt efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1, da de ikke havde tilknytning til erhvervelsen af aktivet, jf. Ligningsloven § 8 J, stk. 3.
• Udgifter til investorrejser: Disse blev ikke anset for driftsomkostninger for kommanditselskabet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da rejsen ikke var foretaget i forbindelse med erhvervelse af ejendommen, og investorerne havde foretaget en "passiv investering". Landsskatteretten forhøjede derfor indkomsten med disse udgifter.

"Brugte anparter" og fradragskonto

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om "brugte anparter". Retten lagde vægt på, at anskaffelsen formelt set skete ved tegning af anparter, og at formålet med projektet hele tiden havde været at udbyde det til private investorer. Det faktum, at kommanditselskabet og ejendommen var etableret før klagerens tegning, ændrede ikke ved, at afskrivningsgrundlaget skulle opgøres efter praksis for nytegning af anparter. Der blev henvist til Vestre Landsrets dom SKM2008.16.VLR, stadfæstet af Højesteret den 8. september 2009.

Vedrørende fradragskontoen stadfæstede Landsskatteretten SKATs konsekvensændring i overensstemmelse med ligningsvejledningens afsnit E.F.2.2.1 og det nu ophævede TS cirkulære 1990 nr. 1, pkt. 1 (k), hvorefter realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger) skal fragå fradragskontoen, i det omfang de belaster kommanditistens kapitalkonto.