Skattepligt af fri bil, fri telefon, fri bolig, administrationsvederlag og mellemregningskonti – manglende dokumentation for erhvervsmæssige udgifter og selvangivelse

Sagen omhandler en klager, der er anset for skattepligtig af en række personalegoder og udokumenterede indtægter fra selskabet H1 ApS for indkomstårene 2001 og 2002. Selskabet, der drev mæglervirksomhed, var stiftet i 2001, og klageren havde en generalfuldmagt til at tegne selskabet fra marts 2001, og tiltrådte som direktør i oktober 2002. Selskabet havde ikke foretaget indberetninger af lønoplysninger, hvilket førte til en arbejdsgiverkontrol fra ToldSkat.

Fri bil

Selskabet havde stillet en bil til rådighed for klageren, som han anvendte privat. Klageren havde selv tilkendegivet dette over for ToldSkat. Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af fri bil i medfør af Ligningsloven § 16, stk. 4, med et beregningsgrundlag på mindst 160.000 kr. Klageren påstod, at han allerede havde selvangivet beløbet. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, da der var enighed om beskatningen, og klageren ikke var beskattet to gange. Beløbene var 40.000 kr. i 2001 og 33.333 kr. i 2002.

Fri telefon

Selskabet afholdt udgifter til fastnettelefon på klagerens privatadresse samt til mobiltelefon og internet. Klageren havde tilkendegivet, at selskabet havde stillet fri telefon til rådighed. Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af fri telefon i medfør af Ligningsloven § 16, stk. 4. Klageren påstod, at han allerede havde selvangivet beløbet. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen med 3.000 kr. i både 2001 og 2002, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, nr. 3, da det var ubestridt, at klageren havde fået stillet en fri telefon til rådighed.

Fri bolig og omkostninger vedrørende ejendommen Y1-vej

Selskabet købte ejendommen Y1-vej, som også var klagerens privatadresse og selskabets registrerede adresse. Selskabet afholdt omkostninger til drift af ejendommen. Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af fri bolig i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 9, da klageren som direktør havde væsentlig indflydelse på egen aflønning. Derudover blev klageren anset for skattepligtig af de afholdte udgifter til ejendommen, jf. Statsskatteloven § 4, da disse blev betragtet som private udgifter. Klageren påstod, at han var almindelig funktionær uden ejerandele og allerede havde selvangivet fri bolig. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. Retten lagde vægt på, at klageren tegnede selskabet og rådede over dets midler, og at udgifterne ikke kunne anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De samlede beløb var 146.171 kr. i 2001 og 124.901 kr. i 2002.

Administrationsvederlag

Selskabet havde krediteret klagerens mellemregningskonto med administrationsvederlag. Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af disse beløb, jf. Statsskatteloven § 4, da de var anvendt til at nedbringe klagerens mellemværende med selskabet. Klageren påstod, at han allerede havde selvangivet beløbene. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, da det var ubestridt, at beløbene var bogført til at nedbringe klagerens mellemværende og dermed anset for udbetalt. Beløbene var 96.000 kr. i 2001 og 100.000 kr. i 2002.

Krediteringer på mellemregningskonti

ToldSkat havde konstateret en række udokumenterede og ikke-erhvervsmæssigt begrundede posteringer på selskabets mellemregningskonti. Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af disse beløb, jf. Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 43, da der manglede dokumentation for erhvervsmæssig tilknytning, og beløbene blev anset for at være tilgået klageren. Klageren påstod, at han ikke var anpartshaver, og at mange af udgifterne var selskabets driftsudgifter. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. Retten lagde til grund, at klageren havde rådighed over selskabets midler, og at bevisbyrden for erhvervsmæssige omkostninger påhvilede klageren. Da dokumentation manglede for konti som Udlæg G1, M/R G2 A/S, M/R Advokat HB, Diverse, H2, G3 (lån til engelsk selskab) og Udlæg Y1-vej, blev beløbene anset for private udgifter afholdt i klagerens interesse. Den samlede beskatning af mellemregningskonti udgjorde 498.316 kr. i 2001 og 1.117.000 kr. i 2002.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse i alle punkter, idet klageren blev anset for skattepligtig af en række personalegoder og udokumenterede indtægter fra selskabet H1 ApS for indkomstårene 2001 og 2002. Afgørelsen bygger på en konkret vurdering af klagerens råden over selskabets midler og manglende dokumentation for erhvervsmæssig begrundelse for de afholdte udgifter.

Landsskatteretten fandt, at:

• Fri bil: Klageren var skattepligtig af værdien af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 3, nr. 4 og Ligningsloven § 16, stk. 4. Beløbene blev fastsat til 40.000 kr. i 2001 og 33.333 kr. i 2002.
• Fri telefon: Klageren var skattepligtig af værdien af fri telefon med 3.000 kr. i både 2001 og 2002, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, nr. 3.
• Fri bolig og omkostninger til ejendom: Klageren blev anset for at være en ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønning og dermed omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 9. Værdien af fri bolig samt selskabets afholdelse af private udgifter til ejendommen Y1-vej blev anset som skattepligtig indkomst for klageren, jf. Statsskatteloven § 4. Dette udgjorde 146.171 kr. i 2001 og 124.901 kr. i 2002.
• Administrationsvederlag: Udbetalte administrationsvederlag på 96.000 kr. i 2001 og 100.000 kr. i 2002 blev anset som skattepligtig indkomst for klageren, da beløbene var anvendt til at nedbringe klagerens mellemværende med selskabet, jf. Statsskatteloven § 4.
• Krediteringer på mellemregningskonti: En række krediteringer og udokumenterede udgifter på selskabets mellemregningskonti blev anset for skattepligtig indkomst for klageren, jf. Statsskatteloven § 4. Klageren havde bevisbyrden for, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede, hvilket ikke blev løftet. Dette omfattede beløb på 498.316 kr. i 2001 og 1.117.000 kr. i 2002. Specifikke poster som udlæg til G1, mellemværende med advokat HB, diverse konti, lån til G3 Ltd. og udlæg til Y1-vej blev alle anset for private udgifter afholdt i klagerens interesse, da der manglede dokumentation for erhvervsmæssig tilknytning, og klageren havde rådighed over selskabets midler. Udgifter, der ikke kunne anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, blev anset for private udgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.