Landsskatteretten om beskatning af fri bolig som maskeret udlodning til hovedaktionær

Sagen omhandler beskatning af fri bolig, hvor klageren, som er datter af selskabets hovedaktionær og gift med en ansat (MS), er anset for skattepligtig af værdien af en tjenestebolig stillet til rådighed af selskabet G1 A/S. Skatteankenævnet forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 607.068 kr., idet boligen blev anset for at være stillet til rådighed for både klageren og hendes ægtefælle i kraft af hendes forældres bestemmende indflydelse på selskabet, og dermed som en maskeret udlodning.

Sagens baggrund

Klagerens ægtefælle, MS, var ansat som produktionsplanlægger i G1 A/S og havde siden 1999 fået stillet en tjenestebolig til rådighed. Ejendommen, beliggende Y1-vej, havde en samlet anskaffelsespris for selskabet på 8,8 mio. kr. efter omfattende ombygning og forbedringer. Den offentlige vurdering var 2,2 mio. kr. i 2001 og 3,1 mio. kr. i 2003. Klageren og MS købte ejendommen af selskabet i 2004 for 4.010.000 kr.

Skatteankenævnet havde tidligere underkendt en forhøjelse af hovedaktionær B's (klagerens far) indkomst, da det ikke fandtes godtgjort, at der var sket udlodning til ham i forbindelse med, at hans svigersøn fik stillet boligen til rådighed. Nævnet havde dog ikke taget stilling til, om der var sket udlodning til klageren, som selv var omfattet af hovedaktionærbegrebet.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af værdien af fri bolig som udlodning, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 10. Værdien blev beregnet efter Ligningsloven § 16, stk. 9 til 607.068 kr. Beregningen var som følger:

Nævnet lagde vægt på, at ejendommens anskaffelsesværdi langt oversteg selskabets øvrige tjenesteboliger og savnede forretningsmæssig begrundelse. Det blev anset for, at den bekostelige ejendom var stillet til rådighed for familien i kraft af B's bestemmende indflydelse, og at udgifterne alene var afholdt i familiens personlige interesse. Klageren blev anset for rette skattesubjekt på grund af interessefællesskabet med ægtefællen.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant fremsatte tre påstande:

• Principal påstand: Forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., da boligen var en reel tjenestebolig til MS som del af hans ansættelsesaftale. Det blev anført, at den højere anskaffelsespris delvist skyldtes uforudsete udgifter ved nedrivning og opbygning, og at det var i overensstemmelse med virksomhedens personalepolitik at tilbyde tjenesteboliger for at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Det blev argumenteret, at Skatteankenævnet ikke kunne omkvalificere gyldige civilretlige dispositioner alene på grund af manglende forretningsmæssig begrundelse, og at det ville stride mod lighedsprincippet at forhindre MS i at modtage en tjenestebolig på grund af hans ægteskab med klageren.

• Subsidiær påstand: Hvis aftalen tilsidesattes, skulle forhøjelsen nedsættes til 240.000 kr. Repræsentanten argumenterede, at hvis aftalen blev tilsidesat på grund af B's bestemmende indflydelse, skulle formuefordelen først beskattes hos B som udbytte og derefter som en gave til klageren. Klageren kunne ikke modtage udbytte direkte fra B. Beskatning skulle i stedet ske efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, baseret på markedslejen, som Landsskatteretten tidligere havde fastsat til 8 % af ejendomsvurderingen (8 % af 3,1 mio. kr. = 248.000 kr., afrundet til 240.000 kr. i påstanden).

• Mere subsidiær påstand: Forhøjelsen skulle nedsættes til 240.320 kr. Det blev anført, at kun den merfordel, der var modtaget i kraft af klagerens familiære tilknytning, skulle beskattes. Merfordelen blev opgjort som følger:

Værdien til beskatning udgjorde herefter 248.320 kr. (8 % af 3.104.000 kr.).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 607.068 kr. som følge af beskatning af fri bolig.

Retten bemærkede, at det var ubestridt, at klageren var omfattet af hovedaktionærbegrebet i Aktieavancebeskatningsloven § 11, stk. 2, Aktieavancebeskatningsloven § 11, stk. 3 og Aktieavancebeskatningsloven § 11, stk. 4 (gældende for 2003) i kraft af hendes forældres hovedaktionærstilling. Dette medførte, at klageren skulle medregne værdien af rådigheden over boligen til den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten fandt, at værdien af den fri bolig var korrekt beregnet af skatteankenævnet efter Ligningsloven § 16a, stk. 10 (dagældende, nu § 16 A, stk. 9) jf. Ligningsloven § 16, stk. 9 til 607.068 kr. På dette grundlag var der ikke grundlag for at ændre afgørelsen.