Landsskatteretten om momsfradrag for underholdningsudgifter i centerforening

Sagen omhandlede en centerforenings (H1) anmodning om et bindende svar vedrørende momsfradrag for udgifter til underholdning af centrets kunder. Skatterådet havde oprindeligt besvaret spørgsmålet med et "Nej", men Landsskatteretten ændrede svaret til et "Ja".

Centerforeningen, der er ejet af ATP og har alle butikker i storcentret som medlemmer, opkræver kontingenter, som anvendes til markedsføring, herunder underholdningsarrangementer. Disse arrangementer, såsom "Scenen er din", Cirkus Mascot, modeshows og koncerter, er åbne for alle og har til formål at tiltrække kunder til butikkerne i centret. Foreningen opkræver moms af medlemskontingenterne.

Skatterådets begrundelse

Skatterådet havde lagt til grund, at foreningen driver selvstændig økonomisk virksomhed, og at kontingentbetalingerne dækker udgifter til underholdning, der skal tiltrække kunder. Selvom arrangementerne faldt ind under karakteristikken for reklameudgifter, blev det anført, at de også havde karakter af egentlig underholdning, som er omfattet af begrænsningen i Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5. Skatterådet henviste til, at underholdningsbegrebet i både lovtekst og direktivtekster er sat sammen med repræsentationsbegrebet, og at arrangementerne i modsætning til f.eks. fodboldbilletter i SKM2006.398.HR klart havde karakter af underholdning.

Klagerens argumenter

Klageren påstod fuld fradragsret for momsen af udgifterne som reklameudgifter i henhold til Momsloven § 37, stk. 1. Det blev fremført, at ændringen af Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5 i 1995 alene var en sproglig tilpasning til Momssystemdirektivet artikel 176, og at det afgørende for fradragsretten er, om udgiften er af "streng erhvervsmæssig karakter". Klageren argumenterede med henvisning til SKM2006.398.HR, at det er anvendelsen af den indkøbte ydelse, der er afgørende for dens karakterisering. Da foreningens formål er at markedsføre storcentret og skabe et attraktivt indkøbssted, er udgifterne til arrangementerne strengt erhvervsmæssige reklameudgifter, og ikke underholdning for ansatte eller medlemmer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at foreningen driver selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3 og leverer momspligtige ydelser mod vederlag til sine medlemmer i henhold til Momsloven § 4.

Retten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som fastslår, at registrerede virksomheder kan fradrage moms for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer. Samtidig blev Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5 nævnt, som begrænser fradragsretten for udgifter til underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver.

Det blev fremhævet, at forarbejderne til ændringen af Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5 (Lov nr. 428 af 14. juni 1995) angiver, at der ikke skete en ændring af den gældende retstilstand, men alene en sproglig tilpasning til Momssystemdirektivet artikel 176. Direktivet fastslår, at udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke giver adgang til fradrag.

Landsskatteretten henviste til SKM2006.398.HR, hvor Højesteret fastslog, at afgørelsen om momsfradrag for udgifter til fodboldbilletter måtte træffes på grundlag af den brug, sponsor havde gjort af billetterne. Højesteret udtalte, at det forhold, at billetterne gav adgang til underholdning, ikke i sig selv medførte, at købet vedrørte "underholdning" i henhold til Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten fandt tilsvarende, at det afgørende for foreningens fradragsret var den brug, som foreningen havde gjort af de leverede ydelser. Retten vurderede, at de omhandlede udgifter havde en direkte tilknytning til og var en forudsætning for de ydelser, som foreningen leverede til sine medlemmer. Udgifterne blev derfor anset for at være af strengt erhvervsmæssig karakter for foreningen. På den baggrund fandt Landsskatteretten ikke, at foreningens brug af udgifterne kunne karakteriseres som underholdning i henhold til Momsloven § 42, stk. 1, nr. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Skatterådets bindende svar blev ændret til et "Ja", hvilket betyder, at foreningen har fradrag for moms af udgifterne til underholdning af centrets kunder.