Afslag på børnesammenføring grundet manglende potentiale for vellykket integration

Denne sag vedrører to mindreårige pakistanske statsborgere, født i henholdsvis 2003 og 2007, der søgte om opholdstilladelse i Danmark for at blive sammenført med deres fader. Faderen indrejste i Danmark i 1996 og har haft tidsubegrænset opholdstilladelse siden 1999.

Sagens faktiske omstændigheder

Børnene har boet i Pakistan hele deres liv sammen med deres moder frem til juli 2016, hvor de indrejste i Danmark på et besøgsomvisum. På ansøgningstidspunktet i august 2016 var de henholdsvis 9 og 12 år gamle. I Pakistan har de gennemført omfattende skoleforløb på henholdsvis tre og otte år, og de taler urdu som modersmål samt engelsk som fremmedsprog.

Den herboende references tilknytning

Faderen har under børnenes opvækst i Pakistan besøgt dem årligt i cirka fem uger og har løbende forsørget dem med månedlige pengeoverførsler. I Danmark arbejder faderen fast som husassistent og rengøringsassistent med en samlet arbejdsuge på over 50 timer. Han har deltaget i danskuddannelse og anvender dansk som arbejdssprog.

Juridiske spørgsmål og påstande

Sagen centrerer sig om fortolkningen af Udlændingeloven § 9, stk. 16 vedrørende kravet om vellykket integration. Spørgsmålet er, om børnene gennem deres hidtidige livsførelse, sprog og skolegang har bevaret en så stærk tilknytning til Pakistan, at de ikke kan opnå en tilstrækkelig tilknytning til Danmark til at sikre en vellykket integration. Faderen har gjort gældende, at han har de fornødne økonomiske og boligmæssige rammer til at varetage børnenes forsørgelse og opdragelse i Danmark.

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 16.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for en vellykket integration i Danmark. Afgørelsen var baseret på en samlet vurdering af følgende faktorer:

• Tilknytning til Pakistan: Børnene var 9 og 12 år ved ansøgningen og havde boet hele deres liv i Pakistan med deres moder. Deres skolegang (3 og 8 år) og sproglige kompetencer var tæt knyttet til hjemlandet.
• Faderens valg: Nævnet lagde vægt på, at faderen bevidst havde valgt at udøve sit familieliv adskilt fra børnene i mange år og først søgte om sammenføring i 2016. Hans egen tilknytning til Pakistan blev anset for stærk grundet de årlige besøg og familiens bopæl dér.